LisbethOvergaardNielsenPhd

alvor, fiktion eller virkelighed? Denne ubestemthed skaber en dynamik i værket,
som tilskueren sjældent tillades at overse.
Slutscenens centrale betydning
Allerede i første scene tager Epidemic udgangspunkt i færdiggørelsen af et
manuskript til en film, der skal hedde Kommisæren og luderen. 103 Da manuskriptet er
færdigt til at blive printet ud, opdager instruktøren Lars og manuskriptforfatteren
Niels imidlertid, at den diskette, der skulle indeholde det færdige manuskript, er
blevet slettet. Selvom de to filmmagere kun har fem dage, til de skal aflevere
filmmanuskriptet til en filmkonsulent, kaster de sig over et nyt manuskript om en
gådefuld, byldefremkaldende epidemi, som samtlige samfundsautoriteter forgæves
prøver at holde stand mod. Filmen veksler herefter mellem scener fra den film,
som de har tænkt sig at lave, og scener fra deres egen hverdag, hvor de arbejder på
filmmanuskriptet. Mens Lars og Niels researcher deres historie og kæmper med at
få filmmanuskriptet skrevet, ser vi scener fra filmen, hvor hovedpersonen, den
idealistiske unge læge doktor Mesmer, 104 på trods af lægeakademiets trusler og
formaninger drager ud i randområderne for at bekæmpe pesten. Tragikken består
i, at den unge læge på fatal vis netop er bærer af sygdommen, og derfor, via sin
idealisme og ønske om at hjælpe i verden, bliver den, der udbreder smitten.
Mens Lars og Niels arbejder videre på deres sidetalsmæssigt tynde
manuskript, er en byldeepidemi også i gang med at brede sig ‘i virkeligheden’, og
da de til sidst i filmen prøver at overbevise filmkonsulenten om holdbarheden i
deres ide, bryder epidemien for alvor løs, og forskellige fiktionsverdner støder i
slutscenen sammen med grotesk kaos:
103 En humoristisk reference til Fischer og Kim i Forbrydelsens element.
104 Navnet Mesmer er formentlig inspireret af hypnosens ophavsmand, den østrigske læge Franz
Anton Mesmer (1734-1815), der i slutningen af 1700-tallet introducerede begrebet “den dyriske
magnetisme”. Mesmer mente, at planeterne udøvede indflydelse på det menneskelige legeme.
Omkring midten af det 19. århundrede gav den engelske læge James Braid et nyt navn til de
fænomener, som Mesmer havde observeret hos sine patienter, nemlig ordet “hypnose”, afledt af
det græske “hypnos”, der var navnet på “Søvnens Gud” i det gamle Grækenland (kilde:
http://hypnoseinfo.dk/historie.php. Sidst besøgt d. 21.3.2007)
68