LisbethOvergaardNielsenPhd

Metoden med at lave filmoptagelserne om til en event og herigennem skabe
rammerne for et særligt arbejdsrum, hvor de medvirkende bliver involveret og
knyttet til produktionen på usædvanlig vis, ser vi senere instruktøren udvikle
under optagelserne til film som Idioterne og Dogville. Med hensyn til Epidemic, bliver
det det lukkede ‘private’ rum, det for pressen og omgivelserne skærmede rum, der
bliver del af filmens ‘produktionsarkitektur’. Denne form ligger samtidig i en
naturlig forlængelse af filmens indhold og formmæssige karakter, det lidt
hjemmevideoprægede udtryk. Udadtil har de utilgængelige optagelser måske nok
irriteret pressen, 133 der i 1980’erne var vant til en anderledes lydhørhed og
interesse fra filmskaberne. På den anden side pirrer mystik og det tilslørede, det vi
ikke kan komme tæt på, som bekendt både nysgerrigheden og fantasien, så på den
vis var hemmeligholdelsen derfor et – i lanceringsøjemed – strategisk træk, der
kunne medvirke til at skabe en forhåndsinteresse for filmen, inden den
overhovedet fik premiere.
Et andet interessant aspekt ved lanceringsmetoden er den specielle
trailer, der blev vist i biograferne. Som Lars Bo Kimergård beskriver det, så plejer
en trailers ærinde og udtryk at være et ganske andet end Epidemic-trailerens. Som et
eklatant anderledes og – ville nogle filmfolk måske mene – snobbet bud på,
hvorledes en forfilm kan se ud, appellerede traileren formentlig kun til et snævert
publikum. Lars von Trier havde kun lavet én spillefilm før Epidemic, og publikum
skulle nærmest være cineaster eller have set Forbrydelsens element for at kende
instruktøren.
At lave en forfilm uden filmbilleder vidner om en selvbevidst filmskaber,
der ikke tvivler på sit eget værd. På trods af, at Epidemic kun var anden spillefilm
fra instruktørens hånd, signalerer traileren, at Triers navn allerede burde være et
varemærke i sig selv. Holdningen er optimistisk, men tanken er interessant, fordi
den peger på opbygningen af Trier som auteur. Allerede i 1987 synes han således
at bekende sig selv og sit œuvre til den del af auteur-tanken, der har med
133 Eksempvis Helle Hellemanns lettere forargede kommentar i Politiken: “Mørklagt film: Det
bliver, som der står i pressemeddelelsen fra von Triers eget produktionsselskab, Elementfilm,
optagelser, der er isolerede fra “al offentlighed”. Og ikke nok med det, der er nedlagt totalt forbud
mod, at de involverede udtaler sig om projektet”. Citatet er fra Kimergård (1991), s. 109.
84