LisbethOvergaardNielsenPhd

indtrængning heterocosmos 108 og virkelighed imellem. De to områder konstituerer
to parallelle planer, men de parallelle planers geometri er:
[…] non-Euclidean, for the planes overlap at many points without merging into one; that
is, many referents are shared by the two planes, thus possessing a “dual referential
allegiance”. 109
Der findes altså ikke en enkel eller simpel geometri i filmens ‘spejling’ af
virkeligheden, om end personerne i Epidemic for så vidt spiller sig selv. Deres
status fra verden udenfor drages med ind i værket, men uden at vi af den grund
kan tale om, at de ‘er sig selv’. Fiktionens karakterer låner imidlertid i så
omhyggelig grad fra virkeligheden, at det kan være svært at bedømme, om det
man ser, er virkelighedsnær fiktion, eller det hele er opspind og fantasi.
Anmelderen Morten Piil skrev f.eks. i sin anmeldelse af Epidemic, at filmen “er
groft snyltende i sin holdning. For eksempel på skuespilleren Udo Kier, der
bevæget fortæller om sin nyligt afdøde mor.” 110
Det er nærliggende at tro, at scenen er autentisk, og at Udo Kier virkeligt
sidder og fortæller om sin nyligt afdøde mor, mens de to filmmagere sidder
ligeglade, tilbagelænede og ser ud til at kede sig. Det autentiske udtryk fremmes af
de udprægede dokumentarklicheer, som da Udo tager hænderne op foran ansigtet,
og der zoomes ind og stilles skarpt på hænderne, hvorefter der fastholdes et
nærbillede af den grædende Udo. 111 “Et tydeligt amoralsk kamera”, skriver Lars Bo
Kimergård i sin artikel ”Epidemic og virkeligheden” (1991), hvor han introducerer
til Epidemics produktionsvilkår og instruktørens virkelighedsspil. Der leges med
tilskueren, idet det vil være svært – i det mindste momentvist – ikke at falde for
dokumentareffekten i den virkelighedsprægede grav, Lars von Trier har
præpareret for sin tilskuer. Selv tilbageviser instruktøren enhver lighed
virkeligheden og fiktionen imellem:
108 I neologismen ‘heterocosmos’ finder McHale et af de ældste klassisk-ontologiske temaer
indenfor poetikken, nemlig “the otherness of the fictional world, its separation from the real world
of experience”. (McHale (1987), s. 27)
109 McHale (1987), s. 29
110 Information 1987-05-19.
111 Jf. Kimergård (1991), s. 119
73