LisbethOvergaardNielsenPhd

økonomiens betydning. Triers filmarbejde, idealer for filmmediet og kunstneriske
nybrud kan på sin vis betragtes som en reminiscens af Godards filmproduktion.
Flere af Godards metoder og tanker kan genfindes i Triers œuvre uden at de to
auteurers film dog ligner hinanden eller bare minder om hverandre. Godards
collage-prægede arbejde nærmer sig det, Bordwell kalder “a spatialization of
narration” 334, en rumliggørelse af narrationen, hvilket i alle henseender må
betragtes som en mere radikal bevægelse hen imod en opløsning af filmmediets
narrative fundament end den, Trier har arbejdet med. I stedet har Trier arbejdet
med en undersøgelse af filmmediets væsen gennem en kobling af populærkultur
og en artcinema’sk form, hvilket har givet et anderledes publikumsvenligt produkt.
‘Antifilmisk’ æstetik
Fra Guldhjerte-trilogien til USA-trilogien foretager Trier tilsyneladende et
kvantespring, men som ofte før har det filmiske eksperiment sine rødder i tidligere
værker. USA-trilogiens første film, Dogville, tager således sit afsæt i Epidemics og
Idioternes opdyrkning af filmsprogets ‘ufilmiske’ potentiale. I Dogville udspilles
filmen alene på en sort scene, og det rensede, minimalistiske set up udsætter
filmsproget for en høj grad af abstraktion. Netop abstraktionsgraden viser sig at
være Dogvilles eksperiment, hvor filmen afprøver mediets balanceevne med hensyn
til Verfremdung, minimalisme og synlige illusionsbrud.
Dogvilles filmsproglige eksperiment arbejder ikke i forlængelse af den ru,
nyrealistiske stil Trier tidligere konfronterede sine værker med. Filmen arbejder
nok med en form for autenticitet, men autenticiteten opstår nu som et resultat af
værkets stiliserede blotlæggelsesproces, der bevæger sig i modsat retning af
samtidens førende filmopfattelse, hvor den ultimative illusion hjulpet af tekniske
forbedringer er målet. Hårdhændet fratager Trier filmen dens vægtigste
illusionsskabende effekter og insisterer med dette markante brud med
Hollywoodismen på retten til at skære en flænge i lærredet, fremvise værkets
konstruktion og alligevel forføre sin tilskuer på klassisk vis. Mere end nogensinde
før er værkets vægt rykket frem i overfladen, hvor filmen tydeliggør sin karakter af
334 Bordwell (1985), s. 317
252