LisbethOvergaardNielsenPhd

fra sig, førend betjentene igen forsøger at sætte hætten på hende. Selma råber, at
hun ikke kan få vejret og skriger, indtil de imod reglementet fjerner hætten igen.
Mens betjentene venter på tilladelse til en henrettelse uden hætte, løber veninden
Kathy ind til Selma, giver hende Genes briller og fortæller hende, at han er blevet
opereret. “You were right, Selma. Listen to your heart”, råber Kathy, da hun
bliver ført ud af lokalet. Først da begynder Selma at synge. Sangen er a cappella og
lyder svag i starten, men efterhånden tager den til i styrke: “It isn’t the last song
there’s no violins. The choir is so quiet and noon takes a spin. It’s the next to last
song and that’s all”, synger Selma. Kameraet er i bevægelse, men ingen bevæger
sig. Selma er fikseret, og alle afventer kun henrettelsens eksekvering. Selmas sang
fortsætter, og vi ser nu, at Selma er inde i sin verden. Sangen stiger i styrke og
intensitet, men afbrydes brat, da faldlemmen under hende skubbes til side. Der
lyder et højt smæld, hun falder, og et brutalt og effektivt ‘knæk’ fortæller os, at
knuden i rebet har brækket hendes hals. Henrettelsen er ubarmhjertig, men hurtig,
og Selma kan forblive i sit fantasiunivers, hvorved hun slipper for at opleve ‘den
sidste sang’. Til gengæld er hun alene i sin drømmeverden denne gang. Dem, der
overværer henrettelsen, er ikke med i hendes drøm. De synger ikke, de danser
ikke. De hører sangen, men ser forpinte og bestyrtede til, mens Selma henrettes
foran dem. De er – som filmens tilskuere – tvunget til at opleve henrettelsens
brutalitet. Den pågående, ubehageligt kropslige henrettelse må chokere ved sin
voldsomme karakter. Sangen er borte, musicalen er lysår væk. Tilbage er kun
tragedien.
Efter henrettelsen er der stilhed, mens billedet viser Selmas krop urørligt
hængende, fikseret af døden. Hen over billedet vises en tekst:
“They say it’s the last song
They don’t know us, you see
It’s only the last song
If we let it be”
Tæppet trækkes for, forestillingen – i alle henseender - er forbi. Kameraet kører
op gennem loftet, fremviser filmen som en scenisk konstruktion, trækker sig
185