LisbethOvergaardNielsenPhd

I dag må selve dogmeæstetikken betragtes som en anerkendt filmæstetik, der
formentlig i større eller mindre omfang i ny og næ vil dukke op i det danske
filmland også fremover. 203
Lars von Triers bud på Dogme 95: Idioterne
Hvor Breaking the Waves blev et storværk, der for alvor cementerede Triers
position som international filmskaber, så har Dogme 95 og Idioterne været et mindre
og anderledes vitalt projekt. I Breaking the Waves blev, som tidligere nævnt, den
samlede produktionsproces dyr, tung og langvarig. Som en naturlig reaktion
opstod Dogme 95 og Idioterne, der anviste nye veje for filmkunsten, men samtidig
insisterede på at det at lave film skulle lettes og forenkles.
Idioterne er i tråd med konceptets ideer lavet i hurtige tag: manuskriptet
tog efter sigende kun Trier fire dage at skrive, og optagelserne forløb over seks
uger. Til gengæld var klippearbejdet enormt, fordi man med videokameraet som
billigt redskab i modsætning til den dyre film, kunne tillade sig at optage ‘alt’ og i
lange optagelsessekvenser. Det medvirkede naturligvis til at skabe et “exceptionelt
stort filmmateriale, hen mod 130 timer, som skulle skæres ned til to små timer.” 204
Spørgsmålet er, hvad Trier får ud af bevidst at konstruere en film ud fra
idealer om et autentisk udtryk og ekspliciterede arbejdsregler? Kan det lade sig
gøre at indfange letheden rent filmisk? Bliver letheden nedfældet i filmsproget,
eller er den snarere et ideal, der præger arbejdsprocessen? I de næste afsnit vil der
blive set nærmere på en af œuvrets måske nok lettere og mindre produktioner,
men også en af de mest markante og modige film, der, trods intentionerne om det
modsatte, alligevel endte med at blive et værk.
203 Der er både nye, danske dogmefilm på vej samt værker, der i visse henseender betjener sig af
dogmeæstetikken uden dog derfor at være en dogmefilm, jf. Thomas Vinterbergs kommende film
En mand vender hjem.
204 Schepelern (2000), s. 230.
150