LisbethOvergaardNielsenPhd

derfor på nogen måde at gøre resten af filmen til repræsentant for en skinbarlig
sandhed.
Muligheden for at udlægge en egentlig social kritik fra filmens fortælling
findes naturligvis også, eftersom værket er skabt som en allegori. Peter Schepelern
kalder filmens valg af allegorien som form for et genrevalg og betegner Dogville
som en allegori, “forstået som en stærkt stiliseret historie, der fremstiller tanke- og
abstraktionsgods i billedlig form, ofte således at den enkelte person er
legemliggørelsen af en ide”. 276 At filmens fortælling kan karakteriseres som
allegorisk betyder, at filmens ideindhold fungerer som en billedlig fremstilling af et
ideindhold, der kalder på paralleliteter og forbindelseslinjer til erfaringer fra vores
eget liv. Historien i Dogville kan altså opfattes som bærer af en politisk kritik, men
den kan lige så vel betragtes som f.eks. en religiøs historie. Det er imidlertid linjer,
tilskueren selv må skabe, 277 for på et bogstaveligt plan beretter allegorien om et
partikulært hændelsesforløb, mens den på et overført niveau beretter om noget
mere alment.
Allegori kommer af det græske ord allegoria, af allegorein, ‘at sige noget
andet’ og er som regel brug i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng. 278 .
Allegorien kan bestå af en række symbolelementer, hvor forbindelsen til realplanet
først afdækkes i forståelsen af sammenhæng og fortolkning. Hvor åbent eller
lukket en allegori opfører sig er naturligvis forskelligt, og mens nogle allegorier
hentyder til en bestemt, fastlåst tankebygning eller dogmatik, er andre uden en
fastlagt facitliste. 279 Dogvilles allegori hører til den åbne art, der er baseret på en ide
276 Schepelern (2003), s. 28
277 I afhandlingens sidste kapitel diskuteres instruktørens udmeldinger og ‘private’ historiers
betydning for publikums opfattelse af filmene. Lars von Trier har i flere sammenhænge givet
udtryk for sin politiske opfattelse, f.eks. til pressekonferencen i Cannes i 2005, hvor han kaldte
George Bush ‘et røvhul’ og senere i forbindelse med Zentropas ‘omvendte flagning’, der ifølge
Lars von Trier er en protest mod nationalismen, intolerancen og egoismen i det danske samfund.
Hertil har Lars von Trier tillige kritiseret Dansk Folkeparti og Venstre i helsides avisannoncer;
senest med billedet af Lars von Trier overhældt med rød maling og en tekst, der lyder: “Kære
Anders Fogh…dit parlamentariske grundlag er stadig svinsk! Hilsen Lars von Trier”. I denne
henseende kan Triers politiske udmeldinger naturligvis forstærke tendensen til at læse hans film
som politiske udsagn.
278 Den Store Danske Encyklopædi (DSDE)(2003), s. 277
279 Jeg er bekendt med det problematiske felt og de forskellige teorier allegori-begrebet
repræsenterer. Det er ikke min hensigt at begive mig ind i diskussionen, hvorfor jeg holder mig til
definitionerne, som de beskrives i DSDE, hvor der skelnes mellem den klassiske allegori og en
“sekulariseret allegori” beskrevet af Paul de Man, der “i sine skrifter om retorik-begrebet lancerede
204