30.04.2013 Views

LisbethOvergaardNielsenPhd

LisbethOvergaardNielsenPhd

LisbethOvergaardNielsenPhd

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ærbødigt tilbage og går over i sort skærm. Med Selma forsvinder musikken og<br />

(film)lyset. Det er tilskueren, der sidder tilbage i mørket.<br />

Med slutscenens pågående og ubærlige billeder og lyd skærer Trier ind til<br />

filmens nerve, tragedien, men bibeholder sangen i filmens sidste scene, der med<br />

henrettelsen inddrager lige dele krads chokeffekt og politisk statement imod<br />

dødsstraffen i USA. Enhver rest af humor, ironi eller distance er væk, og om man<br />

kan lide filmen eller ej, gør filmen det vanskeligt ikke at blive anfægtet af Selmas<br />

indtrængende sidste sang til Gene. Her cementeres filmens sentimentale og<br />

tragiske grundtone, men bibeholdt er en af musicalens fornemste opgaver: at<br />

implementere musik i enhver (u)tænkelig situation og lade musikken formulere,<br />

hvad mennesket ellers kan have svært ved at udtrykke eller fortælle.<br />

Banal eller mesterlig?<br />

For Dancer in the Dark modtog Trier de længe ventede og eftertragtede Gyldne<br />

Palmer. Mens juryen i Cannes var positivt stemt for filmen, indeholdt pressens og<br />

publikums modtagelse både ris og ros. Amerikanerne udviste generelt en voldsom<br />

modvilje mod filmen, både for dens implicitte kritik af det amerikanske retssystem<br />

og dødsstraffen og for dens vovede modernisering af den amerikanske<br />

musicalgenre. Derimod elskede franskmændene filmens livtag med selv samme<br />

genre, og danskerne – ja – de lå i begge lejre. Eva Jørholt fra Information kaldte den<br />

en “skamløs genistreg […] der kan gengive én troen på filmkunsten”, mens<br />

hendes kollega, Morten Piil, også fra Information, 261 beskrev filmen som “en<br />

udvendig byggeklods-konstruktion stablet på benene for at bearbejde vores<br />

tårekanaler”. I dét var Henrik List fra Berlingske Tidende enig: “Dancer in the Dark<br />

er en problematisk film, hvor den håndholdte dogme-stil udarter til manér,<br />

historien nærmer sig ren følelsesporno, og popstjernen Björk suger al energien til<br />

sig fra sine medskuespillere”. Bo Green Jensen fra Weekendavisen mente derimod,<br />

261 Der var så stor uenighed i kritikken af Dancer in the Dark, at Information tog konsekvensen og<br />

udgav to anmeldelser: En for og en imod.<br />

186

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!