LisbethOvergaardNielsenPhd

erfaringer med det traditionelle filmsprog, og som tilskuer må man i stedet følge
filmens anarkistiske billede- og lydside. Den pågående stil lader sjældent sin
tilskuer i fred, hvorfor den tilsyneladende improviserede og frie stil kan siges at
være langt mere kontrollerende end den konventionelle, usynlige stil, der præger
en klassisk filmæstetik. Tilskueren kan ikke vælge kun at glide ind i musicalens
melodramatiske univers og historiens tragiske dimension, men må med en del af
blikket indtage værkets ru og manierede karakter, der gør opmærksom på
betydningsakten frem for betydningen.
Kameraets 100 øjne som live-transmission
I modsætning til filmens ‘virkelighedsscener’ med det håndholdte kamera og det
superrealistiske look fremtræder dansescenerne i opgraderede, klare farver. Tricket
med at adskille en films verdner ved hjælp af overdreven brug af farve (eller
fraværet af farver) er blevet anvendt i musicalgenren siden farvefilmens indtog og
selv herefter blev visse segmenter af filmen udpeget til at være mere uvirkelige end
andre ved hjælp af overdreven farvebrug. 241 På samme vis som den
realismeorienterede billedæstetik i Dancer in the Dark ikke kun er en almindelig
realisme, men en superrealisme, så er dansescenernes visuelle karakter heller ikke
konventionel – ikke engang i ‘musical’sk’ forstand. I stedet skruer Trier her op for
farverne, så dansescenerne ikke blot står i kontrast til realscenernes mudrede
farver, men også forstærker den naturlige farveskala. Farverne bliver her til
pangfarver, hvilket indikerer, at der nu er tale om Selmas fantasi, hendes
paraverden.
Filmens skildring af de to verdner, virkelighedens og Selmas
dagdrømme, kan relateres til filmteoretikeren Peter Wollens begreb “the multiple
diegesis,” 242 hvilket refererer til flere narrative verdner, der interagerer og
overlapper hinanden. “Multiple diegesis” opnår sin betydning i forhold til
antitesen, den enestående diegese eller fortælling i den klassiske narrative film,
241 Feuer 1993/1982, s. 67
242 Wollen, Peter:“Counter Cinema: Vent d’est”, i Afterimage (1972), s. 11. Her refereret fra Feuer
(1993/1982), s. 68
175