LisbethOvergaardNielsenPhd

får murene til at ligne månekratere. “På sin vis er det en sygdom i væggene”, som
bibliotekaren forklarer. Sygdommen tærer altså allerede på de bygninger, der
rummer “Danmarks hukommelse”.
Den begyndende sygdom får dog ikke de to filmmagere til at ane en
forbindelse til deres eget skaberværk, og det er først i slutscenen, hvor fiktionen
for alvor bryder ud i filmens virkelighed, at de opdager, hvad de har skabt.
Skodderne mellem fiktionen og ‘virkeligheden’ åbnes, og manuskriptets fiktion
inficerer filmens virkelighed. Slutscenen slipper på sin vis trolden løs. Filmen
kommer igennem hypnosens suggestive kraft til live, hvormed de to filmmagere
på grum og sarkastisk vis pointerer, at en films bæreevne og oplevelsen af den
ikke afhænger af manuskriptets længde eller dramaturgiske forskrifter.
Filmens metafiktive lag
Epidemic opererer på metafiktiv vis med to historier, der befinder sig på to
forskellige niveauer. For at adskille dem kan de betegnes som det fiktive og det
dokumentariske niveau. 105 I begyndelsen af filmen er det forholdsvist enkelt at
skelne de to verdner fra hinanden, for her følger man på det dokumentariske
niveau de to forfattere og deres arbejde med at lave filmen, mens vi på det fiktive
niveau ser uddrag af den film, der er ved at blive til.
De to niveauer er yderligere adskilt ved hjælp af deres æstetiske udtryk.
Vi følger således de to forfattere og deres arbejde via en dokumentarisk stil, der
gør provokatorisk brug af dokumentar-klicheer. En ekspliciteret
dokumentareffekt skabes for eksempel ved, at dokumentarniveauet er filmet i en
grovkornet sort/hvid 16 mm. Til forskel herfra er fiktionsdelen, altså historien om
Dr. Mesmer, fotograferet af Henning Bendtsen, og er præget af velbelyste og
finkornede 35 mm. billeder. I modsætning til dokumentarniveauets statiske
kamera og dets neutrale, registrerende øje og billedernes bevidst rodede udtryk,
der blandt andet skyldes synlige lamper og mikrofonstativer, der står fremme og
insisterer på at blive set, så fremstår Henning Bendtsens billeder i forlængelse af
105 At filmens ene niveau betegnes det ‘dokumentariske niveau’ skal ikke forlede til at tro, at der er
tale om en reel dokumentaroptagelse. Filmen leger kun med denne opfattelse, men det kan hjælpe i
adskillelsen af filmens niveauer at betegne dette niveau således.
71