LisbethOvergaardNielsenPhd

mellem forfatter og værk og receptionsanalysen på den anden side, der fokuserer
på den empiriske modtager, så orienterer den receptionsæstetiske analyse sig
indenfor værkets egne henvendelsesstrategier og disse strategiers funktion. Med
dette værkorienterede fokus i afhandlingen vil analyserne fravælge mange vinkler
og elementer og hverken dække filmene næranalytisk eller gentage en stringent
analyseformel på hvert enkelt værk. I stedet prioriteres det at undersøge filmenes
måde at gebærde sig på; hvad er det Triers filmsproglige strategier gør op med?
Hvordan er filmsproget skruet sammen? Hvordan virker det? Hvilke stier i
filmens univers tilbydes tilskueren at følge? Hvilke passager skaber værkerne for
deres modtager, og hvad betyder det, at filmene henvender sig som de gør?
I kapitel et undersøges, hvad det er ved Forbrydelsens element, der skabte så
stor opmærksomhed i 1984. Hvad var det, filmen gjorde anderledes, og hvad
nærede filmen sig ved? Hvad reagerede filmen imod, og hvad var dens
filmsproglige strategier, markante stil og visuelle eksperimenter udtryk for?
Filmens visuelle (drømme)visioner analyseres, og de mørke, depraverede og
grusomme billeder, der så ud til både at forarge og betage, er analysens
omdrejningspunkt.
I kapitel to analyseres den skæve ‘bagatelfilm’, Epidemic, der opstod på
baggrund af et væddemål mellem Lars von Trier og daværende filmkonsulent
Claes Kastholm om, hvorvidt det ville være muligt at lave en film til kun en
million kroner. Analysen tager udgangspunkt i den skrabede stil, der er filmens
(økonomiske) præmis og eksperiment. Hertil skal analysen bidrage til at belyse
filmens fiktions- og virkelighedsforhold, fordi filmen på metafiktiv manér eksplicit
indlejrer et spil med opløsninger af værkets grænser.
I kapitel tre undersøges den ‘smukke æstetik’, der sjældent optræder i Lars
von Triers univers, men præger den tredje film, Europa, der er en teknisk og visuel
tour de force. Filmen fortæller en kærlighedshistorie, men alligevel kaldte
anmelderne den kold. Med fokus på filmens genrelån og æsteticerede billedstil,
undersøges det, hvorledes Europa er sat sammen, og hvori dens kulde består.
Hvorledes fremstiller Europa sine visuelle kvaliteter, og hvilke ambitioner sætter
filmen på spil?
Kapitel fire tager hul på en ny trilogi med Breaking the Waves, der er den Lars von
Trier-film, der hidtil har ramt det bredeste publikum. Analysen fokuserer på
284