LisbethOvergaardNielsenPhd

udflydende og synsvinklen inkonsistent. Hvem er morderen i virkeligheden?
Eksisterer Harry Grey? Og er Fisher en pålidelig formidler af begivenhederne? At
det sidste må anfægtes er blevet nævnt tidligere som et resultat af hypnosen, hvor
Fisher genfortæller historien, som han oplevede den. Nu må opløsningen af selve
identiteten indføjes, hvorfor vi kan tale om en egentlig desubjektivering og
sammenskred i værdibestemmelsen. Forbrydelsens element fremviser en verden, hvor
forskelle mister kraft. Værdifundamentet skrider, og moralen bliver indhentet i et
univers, hvor skellet mellem godt og ondt er udvisket: “Do you believe in good or
bad?” spørger Kim Fisher, men Fisher svarer ikke. Til gengæld bryder terapeuten
grinende ind og spørger: “Did she really say that?,” som var det topmålet af
naivitet at bevare troen på de moralske grundbegreber.
Det er det uhåndterbare, det der ikke kan fastholdes, der er på spil, det,
som eksisterer på tværs af skel og grænser og flyder igennem filmens billeder.
Forbrydelsens element er den ekstreme billedvision af film noir’en tilsat en
postmoderne ånd, hvor intet formår at fæstne sig, når de flydende, vandholdige
billeder unddrager sig enhver fastfrysning.
Science-fiction-genrens dystopiske karakter
En anden metode til at understøtte det rodløse, flydende univers finder Trier i
science-fiction-genrens dystopiske karakter. 72 Hvor karaktertrækkene fra film noir
tilføjede værket klassiske, velkendte udtryk som den rodløse detektiv, den
eksistentielle eftersøgning og den eksotiske og smukke femme fatale Kim, så
tilbyder science-fiction-genren en forskydning fra det vante og velkendte til det
fremmede og ukendte.
Science-fiction-film har som genre rod i den utopiske fantasiroman, der
som regel er henlagt til fremtiden eller fjerne fortidsverdner. Filmen kan imidlertid
også foregå i nutiden eller en nær fortid med fiktive opfindelser som det bærende
element. Genren har en lang række tematiske undergrupper som f.eks. film om
tidsrejser, jordens undergang og forhistoriske væsener. Genrens mest interessante
72 Science-fiction-genrens dystopiske karakter er et begreb hentet fra litteraturteoretikeren Brian
McHale, der i sin bog Postmodernist Fiction (1987) blandt andet beskriver science-fiction-genrens
overensstemmelse med postmoderne fiktionsverdner, s. 65-73
52