LisbethOvergaardNielsenPhd

der på en gang terapeutisk, nysgerrig og kalkuleret får karaktererne til at fortælle
om sig selv og hinanden, fremstår Trier indirekte som karakterernes dukkefører
uden dog at kunne beskyldes for eksplicit at placere sig selv i (instruktør)rollen.
I de indledende interviews spørger intervieweren hovedsageligt til
skuespillernes opfattelse af Karen. Senere konfronterer intervieweren
skuespillerne med karakterernes forhold til hinanden, hvorved intervieweren
formår at skabe uro hos den enkelte, når han konfronterer dem med spørgsmål
som “Hvis ide var det?”, og de involverede ikke synes at være enige om dette
spørgsmål. Samme urolige forlegenhed ser vi i interviewsekvensen, hvor Aksel
udspørges om sit forhold til Katrine, mens vi kort ser hans kone og barn og hører
hans kone, der i baggrunden kommenterer og modsiger Aksels utro(værdige)
udsagn. At Aksels kone og barn nu er med i filmen (hvor de tidligere kun blev
omtalt) fremstiller sekvensen som en humoristisk kommentar i ekspliciteret
datidsform, som om projektet allerede er afsluttet, og at det, vi nu sidder og ser, er
en dokumentarisk rekonstruktion.
Interviewsituationerne tilstræber bevidst den transparente stil, fordi vi
her igen tilsyneladende tilbydes et kig ‘bag om filmen’. Samtidig fungerer
interviewsekvenserne distancerende, når de afbryder historien i filmen, og giver
tilskueren mulighed for et ‘køligere’ blik. Interviewsekvenserne fremstår herved
aldrig ubetingede distancefremmende eller identifikationsfremkaldende, men
pendulerer i en stadig bevægelse, hvorfra filmen det ene øjeblik arbejder med en
‘fortrolighedseffekt’ for i det næste øjeblik at skabe ironiske eller metarefleksive
brud på selv samme niveau.
Interviewsekvenserne vender jævnligt tilbage igennem det meste af
filmen. Først hen imod slutningen, hvor alvoren cementeres i kraft af Karens
tunge beslutning og manifestation i hjemmet, bryder interviewsekvenserne ikke
ind længere. Her får filmens historie egenhændigt lov til at skabe indlevelse. Ingen
humoristiske attrapper eller distanceeffekter står i vejen, da Karen ved kaffebordet
– foran familien og sin mand Anders – spasser med lagkage og ansigtstrækninger.
Da Anders’ lussing falder, lammer den både Karen, Susanne og tilskueren så
meget desto kraftigere: med selve kamerabevægelsen fejer den gennem luften og
rammer Karens ansigt. Karen chokeres, familien bøjer hovedet, og tilskueren kan
159