LisbethOvergaardNielsenPhd

For det første er indklipsbillederne af os, der ser ligegyldige ud, taget på et helt andet
tidspunkt og for det andet er Epidemic isoleret set en fiktionsfilm. Intet andet er fremgået
på noget tidspunkt, og Lars og Niels er nogle fiktionelle personer, som filmen knytter sig
til. For det tredie har vi selv skrevet den tekst, Udo fremfører. 112
Pointen er imidlertid, at tilskueren drages i tvivl, for det ligner utvivlsomt, om end
det ikke er. Filmen leger således med forestillingen om film og verden som
repræsenterende hinanden, som om f.eks. Lars von Trier repræsenterer Lars og
Lars skulle repræsentere Lars von Trier.
Tvivlens rum, som Epidemic åbner for, intensiveres i slutscenen, der kan
virke skræmmende i sin autentiske fremstilling af hypnoseseancen. Det spørgsmål,
der formodentlig ligger mange på læben, når de har set filmen, er, om pigen er i
hypnose, eller hun blot spiller som om. Scenen berørte selv de største skeptikere
blandt filmanmelderne og udstiller da også på ubehagelig nærgående vis pigens
(usynlige) syner. Hvis pigen er i hypnose – og filmen således benytter sig af et
personligt og autentisk øjeblik, fordi hun er ‘ubeskyttet’ og uvidende om sin rolle
– betyder det, at det øjeblik, man ser i filmen, er et øjeblik, hvor hun ikke er
bevidst om sin rolle. Der er med andre ord ikke tale om en rolle, men om et
‘nøgent’ udtryk, hvilket kan forstærke scenens iscenesættelse af ubehag for såvel
filmens personer som i forhold til den mulige virkningseffekt scenen kan have på
tilskueren.
I interviewbogen Trier om von Trier (1999) 113 fortæller Lars von Trier om
episoden. Han fortæller, at pigen var meget nervøs inden optagelserne, så de
tilbød hende at gennemgå scenen, førend hun gik i hypnose, men det ville hun
ikke. Hun lavede altså ifølge Trier scenen direkte under hypnose. Inden da havde
hun læst et stykke fra en bog om pesten i London, hvorefter hypnotisøren via
hypnosen bad hende om at forflytte sig til tiden og de læste situationer fra bogen.
I filmen fremstår det som om, hun genfortæller handlingen fra den
tænkte film, mens hypnotisørens replik, hvor han byder hende at “Gå ind i filmen.
112 Kimergård (1991), s. 120
113 Björkman (1999), s. 110-112.
74