LisbethOvergaardNielsenPhd

“plottet”) er den kunstneriske bearbejdning af begivenhedernes kausale og
kronologiske orden, med andre ord det faktiske arrangement og præsentation af
handlingen i filmen, mens fabula er begivenhedernes egne kausale og kronologiske
relationer, som tilskueren danner via “assumptions and inferences”. 9 Fabula er
ifølge Bordwell den historie publikum udleder af filmen og fungerer således som
en mental konstruktion konstrueret af tilskueren på baggrund af blandt andet
syuzhet, der er “a system because it arranges components – the story events and
states of affairs – according to specific principles”. 10 Syuzhet og fabula er
velegnede begreber til at klarlægge en films fortællestrategier og til at kunne
adskille fortællingen fra det fortalte. Skilles disse to niveauer bliver det muligt at
studere værkets kunstneriske arrangement og bearbejdning i forhold til det, der
fortælles om. Ønsker værket f.eks. at præsentere sine begivenheder, så syuzhet og
fabula mimer hinanden eller adskiller fabula sig fra syuzhet? Er fabula let
tilgængelig, eller forsøger værket netop at udfordre sin modtager ved at
vanskeliggøre sammenstykningen af fabula? Eller leger værket sågar med
modsatrettede strategier, hvor der hvirvles flere mulige fabula’er op? Relationen
mellem syuzhet og fabula fortæller således ikke kun om på hvilken måde et værk
præsenterer sin historie, men også om hvordan, det implicit ønsker at engagere sin
modtager.
Bordwell knytter også stilen til syuzhet og fabula, men hensætter den ofte
– og særligt indenfor den klassiske film – som værende underlagt og domineret af
narrationen, hvorfor den primært opererer i relation til denne. Bordwell bevæger
sig dog også uden for den klassiske narration og over i kunstfilmsgenren, hvor
han betoner og understreger stilens dominerende karakter. Så vidt så godt. Det
diskutable opstår imidlertid i forhold til Bordwells opfattelse af stil som noget, der
til stadighed underlægges narrativet som filmens primære aktiv. 11 Selv indenfor
artcinema, hvor stilen som regel er ganske synlig og markant, fremstår den ifølge
Bordwell stadig som noget sekundært i forhold til narrationen, når vi taler om stil
og narrativ på et oplevelsesmæssigt plan. Spørgsmålet er derfor, om det
9 Bordwell (1985), s. 49
10 Bordwell (1985), s. 50
11 Jf. Bordwell (1985), s. 311-336
9