LisbethOvergaardNielsenPhd

KAPITEL 8
Lars von Trier: En performativ auteur
218
“Drille drille drille drille drille
Drille drille dag og drille nat
Drille drille drille drille drille
Drille drille hund og drille kat”
Lars von Trier (2005)
Som det er blevet påvist i denne afhandling, så er Triers spillefilm ekspliciterede
konstruktioner, hvori der afprøves forskellige arbejdsmetoder og strategier,
skiftende fra film til film. Konstruktionernes legende og vekslende
fordoblingsstrategier kan imidlertid også siges at række ud over spillefilmsœuvret
og ud i virkelighedens verden, hvor Trier udfylder rollen som en performativ
auteur forstået på den måde, at handling og gøren bliver til noget, der skaber nye
betydningsdannelser. Det handler altså ikke om, hvorvidt det Trier siger og gør er
sandt eller falskt, men snarere om hvordan Trier ytrer sig – og om hvilken effekt
det kan have. 293 Performativitetsbegrebet har sin oprindelse i sprogvidenskaben,
men anvendes i dag indenfor områder af så forskellig art som lingvistik,
antropologi, kønsstudier, æstetikteori og sociologi. Performativitetsbegrebets
heterogene betydningsaspekter gør det vanskeligt at definere og kortlægge, 294 men
Marvin Carlson har en indkredsning af fænomenet, der kan være givtig i denne
sammenhæng:
293 Jf. Austin, der opfandt begrebet om det performative i forbindelse med talehandlingsteorien, og
for hvem det ikke handler så meget om “ordenens semantiske betydninger, men snarere om
sprogbrugens virkninger” (Peripeti: 2006, s. 3).
294 Det performative er et vanskeligt fænomen både som begreb og i forhold til hvordan det
bruges og hvad det mere præcist betyder. Jeg vil støtte mig til Carlsons ‘definition’ og hertil
anlægge egne indkredsninger. Begrebet studeres hos eksempelvis Gade & Jerslev (2005), Sørensen
(2004), Carlson (1996) og i tidsskriftet Peripeti (2006), nr. 6.