LisbethOvergaardNielsenPhd

egrænsningens kunst og introducerede den enkelhed og nøgne, skrabede stil, der
skal blive epokegørende for Lars von Triers senere afprøvninger af filmsproget.
Europa tager et helt tredje udgangspunkt om end der, som i Forbrydelsens element,
også her kæles for visualiteten og de tekniske finesser. Europa er nemlig allerede i
sit udgangspunkt tænkt og lavet som et mesterværk. Ifølge Trier er dette noget,
man bestemmer på forhånd: “Europa er tænkt stort og rummer en klarhed i
tanken.” 134 Jeg skal senere vende tilbage til, hvilken betydning det har for filmen,
at den allerede på forhånd fra sin skabers side er tænkt som et mesterværk, men
her blot konstatere, at den sidste film i trilogien tilsyneladende har et eksplicit mål:
at rumme den renhed, klarhed og filmiske magi, der for Trier synes at
karakterisere den fuldendte film.
På trods af divergerende idégrundlag har Trier valgt at placere de første
tre film i en trilogiramme. Selve trilogikonceptet introduceres allerede i forbindelse
med lanceringen af Epidemic. Her præsenteres alle tre film i en pressebog –
inklusive Europa – der på dette tidspunkt kun eksisterede på idéplan. Filmene
karakteriseres på kryptisk vis her som The Element of Crime –“substance, non-
organic”, Epidemic – “substance, organic” og Europa – “substance, conceptual”.
Den definitive betydning af de abstrakte formuleringer er ikke gengivet klart,
hverken hos Niels Vørsel eller Lars von Trier, men adspurgt flere år senere giver
Vørsel dog et bud, der lyder:
Vad jag vidare kan minnas (och här kan eventuellt finnas en grad av efterrationalisering) var
att begreppet “non-organic”, “organic” och “conceptual” skulle kopplas till ett av trilogins
sammanhållande element: hypnosen. I Förbrytelsens element finns hypnostemat som ett rent
postulat, skådespeleri, låtsaslek (make-believe). I Epidemic kommer det till ett reellt,
dokumentärt, organiskt uttryck. Och i Europa – som inte ens var skriven vid tiden för den
här PR-broschyren – var tanken/idén att publikum i salen skulle hypnotiseras. 135
Hypnoseaspektet, som Europa også betjener sig af, fremhæves af Niels Vørsel som
et af trilogiens sammenholdende instanser, og om end tanken om det
hypnotiserede publikum aldrig blev realiseret, så peger hypnoseaspektet i Europa i
134 Quist (1991).
135 Björkman (1999), s. 100.
88