LisbethOvergaardNielsenPhd

inspirerende grundlag, som Bordwell bygger sin teori på, nemlig de russiske
formalisters begrebspar, syuzhet og fabula, samtidig er problematisk i forhold til
stilbegrebet?
Det mener Helle Kannik Haastrup, der beskriver Bordwells manglende
erkendelse af stilens betydning således: “Til dels bunder dette i Bordwells
udgangspunkt i den russiske formalismes opdeling i syuzhet, fabula og stil der er
udviklet i forhold til litteraturen, hvor den filmiske specificitet bliver reduceret til
ren indpakning, fordi visualiteten (og det verbale og det auditive) ikke diskuteres
teoretisk og analytisk”. 12 I kapitlet “Parametric Narration” introducerer Bordwell
ganske vist “the style centered narration” 13, men den parametriske narration findes
primært hos “isolated filmmakeres and fugitive films”. 14 Denne type narration, for
narrationen er det centrale i Bordwells tænkning, indeholder en stil, der er
organiseret og udhævet i en grad, der sætter dens betydning på niveau med
syuzhet’s eller ligefrem dominerer den. Peter Greenaways tal og
systematikcentrede fiktionsuniverser er gode eksempler på parametrisk narration.
Her er stilen styrende for filmen, og stilen er tilsvarende så ‘excentrisk’, at den
nærmer sig Roland Barthes begreb om ‘den tredje mening’, den stumpe mening,
som et tegn, der ikke automatisk afgiver mening. Eller hvis mening er vanskelig at
beskrive og ikke er motiveret af fortællingen, men på en og samme tid peger ud af
værket som en påpegning af værkets karakter af konstrukt.
Den parametriske narration kan dominere værket med en næsten
narcissistisk egenfryd eller ‘aggressivitet’ 15 der ikke tjener andet formål end at være
kunst for kunstens skyld. Den parametriske narration er en udfordring for
tilskueren og kan ifølge Bordwell ligefrem sidestilles med en forhindring tilskueren
skal overvinde: “The strategy of treating the stylistic pattern as a rigorous but
additive set of differences laid over the syuzhet does challenge our normal
processes of perceiving a film narrative. In particular, it twarts the chief method of
12 Haastrup (1997), s. 53
13 Bordwell (1985), s. 274
14 Bordwell (1985), s. 274
15 I forbindelse med sin gennemgang af Godards produktion beskriver Bordwell Godards
komplicerede stil som nærmest aggressiv: “The overload effect increases the aggressiveness of the
paradigmatic strategy”. Bordwell 1985:320
10