LisbethOvergaardNielsenPhd

Moulin Rouge! (2001), Rob Marchalls Chicago (2002) og Joel Schumachers The
Phantom of the Opera (2004).
Dancer in the Dark placerer sig i denne tendens, men selvom den tager
musicaltraditionen i ed og samtidig moderniserer den, er filmen først og fremmest
et Trier-værk. Lars von Trier arbejder nok med musicalen som præmis, men
musicalen fungerer som en spilleregel, som det raster, filmen filtreres igennem,
læner sig op ad og tager afstand fra.
Som vi har set det i de tidligere film, er det en yndet metode for Trier at
benytte en eller flere genrer for at udnytte genrernes potentiale både i forhold til at
skabe en ramme eller platform, hvorfra filmen kan konstrueres og kan spille på
tilskuerens kendskab og forventninger til de enkelte genrer. Ved at anvende den
velkendte, konventionsrige musicalgenre kan Trier udfordre sit publikum og sit
værk, så der opstår et spil imellem det kendte og det ikke-kendte. Musicalgenren
anvendes med andre ord som en intertekstuel diskurs, der kan overskrides, fordi
musicalgenren i Dancer in the Dark har karakter af en metafilmisk praksis, hvor
filmen eksisterer som en leg med mediet og filmmediets historie.
I bogen Musicals. Storbyscene og drømmerum (1995) beskriver Michael
Eigtved musicalen således:
En musical er “larger than life”, den er i overnaturlig størrelse, for musikken sætter ind, når
alt er spændt til det yderste. Når spændingen, tragikken eller kærligheden i en historie bliver
så overvældende, at den ikke mere kan udtrykkes med det almindelige teaters sprog, så
løftes skuespillerne, forestillingen og ikke mindst publikum ud af denne verden og ind i
musikkens. Så går alt op i enten smuk harmoni eller det stik modsatte. Musicals lægger en
alen til verden. Det er det, som gennem tiden har fået såkaldt seriøse teaterfolk til at afvise
genren som den rene virkelighedsflugt.
Men man kunne også vælge at se det på en anden måde. Musicals udtrykker
og afspejler måske noget, som virkelig er i folk selv, noget der til daglig er skjult, men som
vi af og til har behov for at se udspille sig for øjnene af os. Musicals er en billet ind i en
verden, som kun findes synlig dér. 224
224 Eigtved (1995), s. 11
167