LisbethOvergaardNielsenPhd

homoseksuelt miljø, der dyrker genrens glitter, kostumer, optræden, sang og
dans. 228
Ovenstående viser tre mulige udlægninger af musicalgenren: 1) som den
rene underholdning, der tyr til en naiv, entydig verdensforståelse, store skala og
festfyrværkeri, 2) som en nok underholdende, men seriøs genre, der lader os se og
erfare sider af livet, der er vanskelige at fremstille, og endelig 3) som camp og
kitsch. Dancer in the Dark interagerer med alle tre opfattelser. Den opererer både
med følelser og patos, der er “larger than life”, men den byder samtidig på en
modernistisk stil og en insisterende alvor, der til tider toppes med nostalgi og
camp. Filmen kan derfor karakteriseres som en paramoderne musical, der
alvorsfuldt hengiver sig til genrens traditioner, men samtidig leger uhindret og frit
med musicalens konventioner i en nostalgisk retrostil.
Prologens auditive fokus
Dancer in the Darks stil og konstruktion er som i Triers øvrige film twistet i forhold
til værkets genremæssige udgangspunkt. Når musicalen sædvanligvis opererer med
filmsproglige normer, der har en illusionsfremmende og glat karakter, da benytter
Trier en super-realistisk, ‘kantet’ stil, der har mere tilfælles med artcinema end en
klassisk Hollywoodmusical. Og når den traditionelle musical anvender store,
fejende kamerabevægelser med kran- og køreture i sang- og dansenumrene, 229 da
fostrer Trier sammen med Tómas Gislason 230 ideen om de 100 fastmonterede
kameraer.
Denne skævvridning af og reaktion på filmkonventionerne og deres
traditionelle funktioner ser vi komme til udtryk allerede i de første minutter af
Dancer in the Dark. Eller rettere – i den prolog, der indleder filmen. Her høres en
klassisk ouverture, mens lærredet stadig er sort. Det vil sige, at tilskueren ikke kan
bruge sine øjne men kun sine ører, hvilket mildest talt er en utraditionel metode i
228 Se Cohan (2002), s. 103, Dyer (2002), s. 107-114 og Tinkcom (2002), s. 115-128
229 Jf. Schatz (1981), s. 189
230 Tómas Gislason har også tidligere haft en central rolle i udviklingen af Lars von Triers visuelle
udtryk, blandt andet på produktioner som Forbrydelsens element og Riget.
169