LisbethOvergaardNielsenPhd

Et tilsvarende spring i rum og tid kan observeres i scenen, hvor Leo af
hypnosestemmen beordres til selskab hos familien Hartmann. Indstillingen hviler
hele tiden på Leos ubevægelige ansigt, men i baggrunden toner festen pludselig
frem, og i det samme kaldes der på Leo. Leo drejer hovedet efter lyden, kameraet
følger hans blik og viser hen på Harris, der er en af festdeltagerne. Leo er ved
hjælp af filmisk ‘spring’ i tid og rum nu umærkeligt tilstede i det rum, hvor festen
foregår.
Projektionerne anvendes også på et symbolsk niveau, som da Leo ligger i
sengen og stirrer op i luften. Kameraet bevæger sig i en cirkelbevægelse omkring
ham. Fra hypnosestemmen lyder det: “on the street above it is daylight”, og der er
dagslys i ansigtet på Leo. Kameraet rykker nærmere og nærmere, indtil Leos øjne
fylder lærredet ud. En frontprojektion, der viser et tog, kører hen over øjnene på
Leo. Leos øjne toner derefter over i et jernbanespor, der løber vertikalt i billedet
og således danner et (døds)kors med toget, der bevæger sig horisontalt.
Et sidste eksempel er scenen med attentatet på borgmester Ravenstein.
Her er projektionernes samspil med til at intensivere dramaet og give det et
voldsomt og ekspressivt udtryk. Kulminationen i denne scene er nået, da man i
farver ser den lille dreng med pistolen skyde i forgrunden. Idet han skyder flipper
rullegardinet op, der klippes, og kameraet foretager en 180 graders vending. Det
betyder, at tilskueren nu er positioneret udenfor togvinduet og ser dramaet
udspille sig udefra: skuddet gennemborer borgmesteren, og blodet sprøjter op på
ruden, der nu virker både som en afskærmning fra og en eksponering af dramaet.
Herefter ser vi drengen skyde igen, og denne gang er borgmesteren projiceret op
som på et stort filmlærred – igen uden hensynstagen til størrelsesforholdene.
Kuglens perforering af billedfladen, der får blodet til at pible frem af lærredet, er
endnu engang et direkte billede på, hvorledes Triers film generelt søger at angribe
og gennemtrænge overflader.
Kompositionelle mønstre
Anvendelsen af de artificielle projektioner lægger ofte flere lag ind i billedet, der
kan forskyde rummet og tidens enhed. Personerne bevæger sig derfor ‘frit’ –
102