LisbethOvergaardNielsenPhd

Med historien om Bess og Jan overtager Trier egenhændigt
manuskriptskrivningen. Resultatet af dette skift er markant, og påfaldende er det,
at de postmoderne, labyrintiske og sammenvævede fortællinger fra
Europatrilogien bliver afløst af en enkel, ja nærmest banal, historie, om en pige,
der giver alt hvad hun har væk og ofrer sig for kærligheden. Den enkle fortælling
kombineres med den melodramatiske genre og en ny lydhørhed over for følelser
som værdifuld effekt i film. Resultatet bibringer Breaking the Waves en menneskelig
og varm tone, der senere skal forplante sig til resten af den nye trilogi og tegner et
kvantespring i forhold til den første trilogi.
Parallelt hermed må det understreges, at Breaking the Waves ikke kun skal
forstås som kontradiktorisk i forhold til Europatrilogien, men tillige fremstår som
et naturligt resultat af Europa og Riget. Hvor Europa søgte melodramaet, men blev
for kold, der skabte Riget indblik i karakterernes og skuespillets rolle og betydning
for filmens emotionelle og perceptuelle karakter. Til sammen synes disse
erfaringer at etablere en forøget interesse for, hvorledes genrer, tematikker,
følelsesaktiverende skuespil og kunstneriske strategier kan virke sammen – og ikke
kun for hvordan de kan se ud. Funktion og virkning prioriteres med andre ord
højt på den nye trilogis dagsorden, hvor koblingen af en markeret, ru stil og
emotionelt nærvær skal vise sig at blive Guldhjerte-trilogiens essens.
Melodrama i nye gevandter
Selvom Trier i Breaking the Waves benytter sig af en næsten forenklet historie,
repræsenterer de valgte tematikker klassiske, essentielle og til tider ophøjede
emner som tro, religion, den altfortærende kærlighed, martyriet og miraklet.
I den forbindelse kan man kaste et blik på et af Triers store forbilleder,
Carl Th. Dreyer, der arbejdede med både martyrrollen, religionens indflydelse på
menneskelivet, miraklet og den store kærlighed i film som Jeanne d’Arcs lidelse og død
(1928), Ordet (1955), Vredens dag (1943) og Gertrud (1964). Film som alle
portrætterer kvinden i måske nok ydmyge positioner, men som sansende, stærk og
116