LisbethOvergaardNielsenPhd

De to indledende film, Forbrydelsens element og Dogville, er ikke tilfældigt valgte
eksempler fra Lars von Triers brede og forskelligartede œuvre. Til sammen sætter
de rammen omkring den række af spillefilm denne afhandling beskæftiger sig med.
Så mange andre projekter, film eller tv-serier kunne være valgt, for i perioden 1982
til 2007 har Lars von Trier blandt mere lavet én afgangsfilm fra Filmskolen, ni
spillefilm, en dokumentarfilm, filmmanuskriptet Dear Wendy, som filminstruktøren
Thomas Vinterberg har instrueret, en tv-film, to tv-serier, der blev lavet til en
spillefilm, idekoncepter til andre instruktører, tv-koncepter, levebrødsprojekter
(reklamer og musikvideoer), uafsluttede projekter som det 30-årige filmprojekt
Dimension og urealiserede projekter som filmmanuskriptet The Grand Mal og
instruktionen af Wagner-operaen Niebelungens Ring i Bayreuth, der var planlagt til
2006.
I denne afhandling afgrænses undersøgelsen til syv film: Forbrydelsens
element (1984), Epidemic (1987) og Europa (1991) (hvilket udgør Europatrilogien),
Breaking the Waves (1996), Idioterne (1998) og Dancer in the Dark (2000) (som
tilsammen udgør Guldhjertetrilogien) og endelig Dogville (2003), der er første film i
den endnu uafsluttede USA-trilogi. Afgrænsningen kan naturligvis kritiseres for
ikke at medtage væsentlige værker som Medea (1988), Riget (1994) og Riget II
(1997), men der ønskes her en koncentration omkring de værker, der som
udgangspunkt er lavet til filmmediet og ikke først er produceret til tv for senere at
udkomme som remake-film, hvilket er tilfældet med Riget. Jeg er dog ikke blind
for Rigets betydning for den filmsproglige forandring i filmene, hvorfor den kort
inddrages. 1 At de sidste to tilkomne film, Manderlay (2005) og Direktøren for det hele
(2006) ikke behandles, men dog indføjes skyldes alene en tidsmæssig afgrænsning
og redaktionel afslutning.
Forbrydelsens element og Dogville udgør de valgte analyseobjekters periodiske
afgrænsning, men til sammen repræsenterer de også divergerende yderpunkter for,
hvor forskellige filmene i Triers œuvre fungerer og ser ud. Det kan indvendes, at
selvom filmene er lavet af den samme instruktør, så er det ikke så mærkeligt, at
der er forskel på en film fra 1984 og på en fra 2003. En af denne afhandlings teser
1 Lars von Triers samlede produktion – også hans amatørproduktioner – er alle beskrevet i Peter
Schepelerns bog Lars von Triers film (2000) og Marion Müllers Vexierbilder fra 2002.
4