Læs (pdf) - Historie-nu.dk

om identitet, kan vi se, at den forholder sig til et skæringspunkt i
det, der er blevet kaldt den italienske renæssance 3.
Derfor har jeg valgt at undersøge hvorledes forestillingen om at
være et verdsligt civiliseret menneske kunne etableres gennem
mødet med det fremmede i begyndelsen af den italienske
renæssance. Denne problemstilling vil jeg først og fremmest belyse
gennem en analyse af Ludovico de Varthemas rejseberetning
Itinerario fra 1510.
Diskussionen om selvets og identitetens konstruktion er et
forskningsfelt, der i de sidste årtier har påkaldt sig stadig større
opmærksomhed. Her er netop spørgsmålet om selvet og identiteten
som ontologiske størrelser blevet udfordret og erstattet af et fokus
på selve konstruktionen heraf, der er blevet anskuet ud fra mange
forskellige vinkler.
Således er dette forskningsfelt et typisk billede på historiefaget af i
dag, hvor diskussionen om historieforskningens mulige
udsagnskraft i forhold til ontologiske og epistemologiske størrelser i
høj grad er blevet sat på dagsordenen af forskellige
poststrukturalistiske tilgange, der trækker på bl.a. den sproglige
vending.
Diskussionerne og udfordringerne har i de senere år især rettet sig
mod helt grundlæggende faktorer i historiefaget.
Kritikken er hovedsagelig blevet bragt på bane gennem den
poststrukturalistiske inspiration fra lingvistiske teorier, der bl.a.. har
rejst generelle spørgsmål om forholdet mellem form og indhold, og
herigennem forholdet mellem sproget og den verden, der beskrives.
Denne kritik, men også fornyelse og inspiration i historiefaget er
blevet formuleret gennem det, der gængs benævnes den sproglige
vending eller den poststrukturalistiske udfordring.
3 Hvilket især skyldes en af de første historikere, der beskæftigede sig med selvet og identitet, Jacob
Burckhardt, der i sin The Civilization of the Renaissance Italy, på engelsk fra 1878 (tysk original 1860),
lokaliserede den tidsmæssige afgrænsning for den italienske renæssance i forhold til diskussionen om
tilsynekomsten af et autonomt individ. Hermed etablerede Burckhardt begrebet renæssancen som en
tidsmæssig afgrænsning, men også som et heuristisk greb, der understregede bevægelsen fra
middelalderen til oplysningstiden.
10