Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Mikrohistorien i mit lys..
som mikrohistorikerne anvender analytisk. Dette er dog ikke
ensbetydende med, at mikrohistorien kun kan bruges indenfor
ovennævnte tidsrum. Der findes efterhånden en del mikrohistoriske
forskere, der placerer deres analyser i andre tider 30.
I kraft af mikrohistorikernes forkærlighed for den tidlig moderne
tid, er de blevet beskyldt for at repræsentere en civilisationskritik,
der romantiserer tiden før moderniteten og udpeger moderniteten
som en skurk, der har udryddet de folkelige udtryk og kulturer. Der
er ikke tvivl om at disse tendenser selvfølgelig kan spores i enkelte
mikrohistoriske værker, men det er at gå alt for langt at postulere, at
denne civilisationskritik er mikrohistoriens formål 31.
Det er således ikke et entydigt emne eller en tidsperiode, der samler
mikrohistorikerne, men derimod et overordnet historiesyn og
overordnede temaer, der afsætter emnerne for de konkrete
undersøgelser.
Mikrohistorisk metode
Mikrohistorikerne trækker som nævnt stærkt på den tradition
Clifford Geertz repræsenterer i forbindelse med etableringen af
kulturbegrebet, og i forlængelse herfra også på den geertzianske
metode “thick description”. Begrebet dækker over et metodisk greb,
der tager udgangspunkt i en meget tæt beskrivelse af sociale
handlinger for derefter at anvende beskrivelsen til at tolke, hvilken
social diskurs disse handlinger indgår i.
Både Geertz og mikrohistorikerne har som en konsekvens af deres
kulturbegreb valgt at fokusere mikroskopisk. Kravet om den meget
detaljerede og tætte beskrivelse af handlinger og fænomener i
specifikke kontekster begrænser mængden af kildemateriale, der er
overkommeligt at arbejde med på denne måde. Udgangspunktet er,
at enhver begivenhed, enhver handling, er med til at forme
kulturen, men også at kulturen - spillereglerne - kan afdækkes, hvis
30 Dette kan bl.a. ses hos Gianna Pomata: ”Unwed Mothers” i Muir & Ruggiero (eds.)
1991, Microhistory and the Lost Peoples of Europe. 159-204. (Herefter Pomata, 1991), Giulia
Calvi: ”Women in the Factory: Women´s networks and Social Life in America (1900-
1915)” i Muir & Ruggiero (eds.) 1990, Sex & Gender in Historical Perspective.(Herefter
Calvi, 1990) og Lene Wuls artikel: ”Den lille doktor David med den store praksis”, i
temanummeret Mikrohistorie fra Den Jyske Historiker 89. 1999 (Herefter Wul, 1999).
31 Som bl.a. Iggers gør det i sin gennemgang af mikrohistorien i Iggers, 1997, p.111-117.
28