Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
alle, men derimod løbende er til forhandling og genforhandling i
den konkrete historiske situation og tidsrum, de defineres i 422.
Analysen af selviscenesættelse, eller med det engelske ord -
selffashioning - tilbyder foruden en analytisk beskrivelseskategori
også en heuristisk gevinst, nemlig nye måder at tænke over
samspillet mellem det sociale og det kulturelle liv 423.
Kriterierne for at undersøge selviscenesættelsen er mange, og tager
ofte udgangspunkt i undersøgelser af begrebshistorisk tilsnit, der
undersøger de begreber, der anvendes i tidens tekster for
derigennem at vise forståelser af selvet 424. En anden udbredt tilgang
er analysen af specifikke situationer og den betydning, de tillægges i
samtiden for herigennem at etablere spor af en selvforståelse 425.
Litteraturforskeren Stephen Greenblatt, der har arbejdet og
inspireret mange i dette forskningsfelt, peger især på at
selviscenesættelsen finder sted i spændingen mellem ”det
fremmede” og autoriteterne:
”To sum up…we may say that selffashioning occurs at that point of the encounter
between an authority and an alien, that what is produced in this encounter partakes of
both the authority and the alien that is marked for attack, and hence that any achieved
identity always contains within itself the signs of its own subversion or loss.” 426.
Greenblatt, der er blevet kaldt ”the founding father” af den
litteraturteoretiske strømning New Historicism, påpeger således, at
selvet og identiteten bliver skabt i spændingen mellem det
kulturelle, sociale, religiøse og politiske i samfundet. Identiteten er
således ikke på forhånd givet, men derimod altid en politisk og
422 Som også den franske filosof Michel Foucault, der har arbejdet meget med disse
forskellige universaliers historicitet, påpeger. Se bl.a. Foucault, 1977, 1978, 1985, 1986.
423 Se bl.a. John Martin:”Inventing sincerity, refashioning prudens: The discovery of the
individual in Renaissance Europe.”American Historical Review dec. 1997 [Herefter
Martin, 1997) .p. 1314 og Mario Biagioli:Galileo, Courtier: The Practice of Science in the
Culture of Absolutism. Chicago 1993. (Herefter Biagioli, 1993)
424 For et godt og illustrativt eksempel kan bare nævnes Martin, 1997, men også Davis,
1997.
425 Se her især Sabeans analyse af nadverens betydning i 1700tallets Württemberg i
Sabean, 1984. Et andet eksempel er Kim Esmarks Ph.d afhandling: De hellige døde og den
sociale orden. Relikviekult, ritualisering og symbolsk magt (Anjou, 10.-12. århundrede). 2002.
RUC.
426 Greenblatt, 1980 p. 9 og p. 76
183