Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Mikrohistorien i mit lys..
Dette indbyder dog til endnu en tautologi, idet de hypoteser, der er
etableret på baggrund af abduktionen af kilderne, skal testes på
kilderne igen 42. Ginzburg påpeger to strategier for at overvinde
disse problemer, som han benævner henholdsvis mostrara og
dimostrare 43. For det første gennem en positiv identifikation, der
sammenligner særprægede spor og detaljer med noget kendt, på
samme måde som jægere anvender spor til at identificere et ukendt
dyr. Den anden strategi er at forfølge de forskellige mulige
hypoteser indtil de fleste er afvist og enkelte godtaget. For at
sandsynliggøre abduktionerne - de kvalitative gæt - kan de ukendte
tegn læses og tolkes ud fra de begreber og henvisninger, den
udvalgte kilde selv opererer med, hvilket både giver os en mere
tekstnær fortolkning og et mere sammensat billede, der
understreger mangfoldigheden og modsætningerne i kilderne.
Allerede i 1973 proklamerede en af mikrohistorikernes inspiratorer
Clifford Geertz, uden det store besvær, at de spor, han anvender
som byggesten i sine analyser, er konstruerede. Idet Geertz` tætte
beskrivelse af de sociale handlinger (hans spor) er etableret ud fra
hans egne observationer eller fra informanters fortællinger, er både
sporene og tolkningen i hans “thick description “ konstruerede 44. Vi
kunne her rejse spørgsmålet om dette ikke også er gældende for
historikerne, hvis udnævnelse af fortidige levn til kilder indebærer
samme konstruktive element 45. Geertz er godt klar over, at denne
erkendelse selvfølgelig afsætter visse problemer, for hvis ikke
forskellen på fiktion og fakta er bundet til verifikation, hvordan
skelner man så mellem de forskellige analysers formåen. Det er ikke
godt nok at anvende et målebånd, der forudsætter en simpel
sammenhæng i analysen, da de fleste fiktive fortællinger er langt
samling af Carlo Ginzburgs artikler om mikrohistorie. Se i øvrigt Egholm, 1997.a for en nærmere
diskussion af Ginzburg anvendelse af den peircianske semiotik.
42 Og har hermed en vis lighed med induktionsproblemet. Se bl.a. diskussionen heraf i A.F. Chalmers,
Hvad er videnskab? En indføring i moderne videnskabsteori, København: Gyldendal 1995.(Herefter
Chalmers) p. 27-52
43 Se Carlo Ginzburg i hans artikel ”Mostrare e dimostrare: Risposta a Pinelli e altri critici” i Quaderni
Storici nr. 50, 1982 (Herefter Ginzburg, 1982) p.707-710.
44 Geertz, 1973, p.14-16
45 Se bl.a. Helge Paludan: ”Cairos røde rose” i Den Jyske Historiker, nr. 50, 1990 p.29-39. (Herefter
Paludan, 1990), hvori han argumenterer for, hvorledes det funktionelle kildebegreb indebærer en
erkendelse af denne konstruktion og opgivelse af historikernes kendsgerningsfetichisme.
33