Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Fremmedbilleder- Kategoriseringer og parametre.
Det jeg så har udpeget er, at disse modhistorier, disse sprækker
findes i Varthemas fortløbende tekst. De opstår i forbindelse med at
det sete – eller det der opfattes som reelt, ikke altid fuldstændigt
matcher de kategoriseringer og civilisationsparametre han i første
færd møder verden med. For det andet at Varthema er influeret af
andre kategoriseringer, der muligvis bygger på andre slags
parametre, som mødet med portugiserne vidner om. Men Varthema
nedfældede kun noter på sin rejse og nedskrev først hele
rejseberetningen efter sin hjemkomst, derfor må spørgsmålet rejses
om det stadig er muligt at postulere at de forandringer, jeg mener at
kunne spore i teksten, kan tolkes ud fra en fortløbende fortælling
som jeg gør det. Dette voldte mig selvfølgelig store problemer. Jeg
overvejede, om jeg kunne underbygge mine teser, samtidig med at
jeg skulle medtænke det faktum, at rejseberetningen ikke var
nedfældet fortløbende. For at kunne det, er vigtigt at medtænke
erindringens form i denne sammenhæng.
Ligesom jeg tidligere har argumenteret for, er det ikke alle
fortællinger, der kan forstås og fortælles om de fremmede, formes
erindringen om begivenheder af de selv samme fortællinger. Så
selvom Varthema ikke nedskrev sin fortælling fortløbende, men
først efterfølgende på baggrund af sine noter, er den form og de
fortællinger hvorigennem han erindrer de forskellige episoder og
møder, præget af den fortælling de blev tænkt og italesat i forhold
til. Så når jeg postulerer at Varthemas beskrivelse af I gentile skifter
form, og han er nødt til at betegne dem ud fra en hel anden kategori
end før han mødte antipoderne og portugiserne, er det fordi han
derefter tænker dem radikalt forskelligt end tidligere. I mødet med
antipoderne er det kollapset i kategorierne og parametrene, der
presser ham til at gribe til en anden kategorisering end tidligere. I
mødet med portugiserne kunne baggrunden for anvendelsen af den
nye kategorisering tænkes at være, at det er måden I gentile og I mori
er blevet italesat af portugiserne på, som Varthema i disse
situationer overtager og erindrer dem gennem 344.
Herudover er det også relevant at rejse det spørgsmål, der stilles til
enhver rejselitteratur fra den tid; Kan begrundelsen for
344 Se i øvrigt Marianne Horsdal om erindringens form i hendes artikel: ”Narrativitet i
vidensteoretisk belysning” under publicering. 2004 Odense Universitetsforlag.
137