Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
For at undersøge den status som den historiske fremstilling og
kildebegrebet tillægges i den mikrohistoriske tilgang, der er
analysens teoretiske ramme, har jeg valgt at indsætte min egen
analyse i den samme model, som jeg har undersøgt den sproglige
vending og det funktionelle kildebegreb ud fra. For dermed at
kunne sammenligne og spore divergenser og overensstemmelser.
Det har været vigtigt for mig at inddrage den praktiske case. For det
første fordi jeg tænker og forklarer bedre i eksempler, og for det
andet fordi det for mig at se er i operationaliseringen af teoretiske og
metodiske indsigter at historiefaget kan skabe nye indsigter, og ikke
kun gennem teoretiske og metodiske doktriner, der altid har deres
egen konsistens og en tendens til at vise sig som perfekte
luftkasteller. Gennem teoriernes operationalisering vil det kunne
vise sig om luften tages fuldstændig ud af dem og de falder til
jorden med et brag, eller om de rent faktisk kan stå - også under en
strid vind.
Min fortolkning af mikrohistorien er som nævnt inspireret af den
sproglige vendings indsigter, der har stillet spørgsmål ved den
korrespondenstænkning, der har domineret i historiefaget siden
fagets professionalisering 560. Derfor er problematikken om
korrespondensbegrebet og diskussionen af mødets betydning
centralt i forhold til at vurdere den historiske fremstilling og
kildesynet i historieforskningen.
For mig at se er der flere forskellige komponenter, der fører frem til
den endelige historiske fremstilling og det er forholdet mellem disse
komponenter, som jeg vil overveje i forhold til min egen brug heraf i
analysen af Ludovico de Varthemas rejseberetning 561.
På baggrund af min empiriske undersøgelse kan den første
komponent opdeles i to (firkant 1).
560 Eller før, Mads Mordhorst viser, hvorledes denne tænkemåde, der blev fastholdt i
det professionaliserede historiefag allerede var en genre i den danske historieskrivning
helt tilbage til 1830, hvor det egentlige paradigmeskift blev etableret. Se Mads
Mordhorst: På sporet af historien. Artikler og Essays. Bind 1.og På sporet af historien. Da
historien blev skabt: Historiografiske læsninger 1770-1840. Bind 2. Upubliceret
Ph.d.afhandling. Januar 2002, Københavns Universitet. Det humanistiske Fakultet.
561 Se modellen fig.4.
254