Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Mikrohistorien i mit lys..
Den sproglige vending har fra starten af 70´erne haft en stor
betydning for mikrohistorikerne. I første omgang i forbindelse med
de fortidige levns udtryksformer, hvilket i starten gav anledning til
en undersøgelse af forholdet mellem form og indhold. Dermed
tydeliggjordes de mange modsætningsfyldte stemmer,
dokumenterne var fyldte af. Dernæst spillede den sproglige vending
en rolle i mikrohistorikernes generelle erkendelse af den manglende
korrespondens mellem det sagte og det skete, og i overvejelser om
den historiske forms erkendelsesmæssige kvaliteter, hvilket bl.a..
resulterede i en tydelig tilstedeværelse af fortolkningsmomentet i
selve den historiske form
Carlo Ginzburg har bl.a. tidligt i sit forfatterskab forholdt sig
eksplicit og nuanceret til de problematikker, den sproglige vending
og den poststrukturalistiske udfordring har rejst 70. Han forsøger i
artiklen Spie fra 1981 at rejse spørgsmålene i forbindelse med
overvejelser over den historiske metode 71. Senere i sit forfatterskab
berører han emnet fra forskellige vinkler. Han har bl.a. i et interview
fra 1986 afvist relevansen af Foucaults arbejder med en henvisning
til den arrogance, hvormed Foucault behandler de historiske
aktører 72. Senere har han vendt sig mod Hayden Whites ophævelse
af muligheden for at berøre en fortidig virkelighed 73. Som han
påpeger i artiklen microhistory, two or three things I know about it - er
mikrohistorien baseret på en erkendelse af, at alle faser i den
historiske analyse er konstruerede og ikke givne. Men dette fokus
på historikerens konstruktive praksis var på samme tid kombineret
med en eksplicit afvisning af de mere skeptiske (læs
70
Som bl.a. Davis også har gjort. Se bl.a. hendes overvejelser i Davis, 1987 især p. 3-5.
71 Ginzburg, 1986.
72 Se bl.a. Keith Luria 1986: ”The Paradoxical Carlo Ginzburg”, Radical History Review
35. 1986. (Herefter Luria 1986). Se i øvrigt også Interviewet af Keith Luria og Romulo
Gandolfo; “Carlo Ginzburg: An Interview” i Radical History Review 35. 1986 hvor han
også vender sig stærkt mod den Derrida-inspirerede dekonstruktion, og udtrykker
ønske om at berøre i det mindste en lille flig af nogle fortidige liv, men samtidig
erkender den historiske analyses fundamentale konstruktivitet, og sit eget
modsigelsesfyldte standpunkt
73
Carlo Ginzburg: ”Checking the Evidence: The judge and the Historian”. i Critical Inquiry 1991,18.
(Herefter Ginzburg, 1991) pp. 79-92 og Carlo Ginzburg: ”Just one Witness”, i Friedlanders: (ed.) 1992. p.
82-97 (Herefter Ginzburg, 1992). Hvorimod Davis allerede i 1987 erklærer sig enig i mange af de
problematikker og indsigter, der kommer fra denne side, se Davis, 1987. p. 3
48