Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Rejseberetningen som genre og model
Denne afhandling vil som den nyere tradition arbejde med
rejseberetninger som kulturelle tegn.
Formål og genre
Rejseberetningerne blev skrevet af mange forskellige mennesker,
der dog kan grupperes i nogle kategorier alt efter deres formål med
rejsen.
Der var pilgrimme, der drog til det hellige land. Korstogsfarere, der
drog i krig mod de vantro. Præster og missionærer, der ville
omvende de vantro til rigtige kristne og afsøge terrænet for nye
kristne sjæle. Herudover var der også købmænd, der ville finde
lykken og den guldbelagte vej til østens rigdomme. Udsendte
diplomater, der enten skulle skabe kontakt til andre herskere, eller
som skulle underbygge de besiddelser, som bl.a.. den portugisiske
trone forsøgte at etablere østpå. Endelig var der eventyrerne, der
blot drog ud på lykke og fromme, foruden de enkelte sømænd, hvis
oplevelser på deres rejse havde foranlediget et behov for at fortælle
om det forunderlige Øst.
De forskellige kategorier og de formål, der ledte dem på rejsen,
fungerede ikke kun som en strukturering af rejseruten, men også
som en struktur og udvælgelsesmekanisme i forhold til den
rejseberetning, som de efterfølgende skrev. Selvom alle
beretningerne var struktureret ud fra rejsens hjem – ude – hjem
kronologi var der således en del narrative hjælpemidler og
genrekrav, samt bestemte oplysninger der, alt efter hvilket formål
rejseberetningen tjente, var forventet af læserskaren og derfor skulle
være til stede 117. Alt dette var i udgangspositionen med til at
strukturere den fortælling, som den rejsende ville fortælle.
Disse oplysnings- og genrekrav samt de narrative former er
relevante at kende, idet de er med til at lægge begrænsninger og
åbne muligheder for at strukturere en fortælling. Rejseberetninger
skrives, som alle andre fortællinger, ind i en tradition, som de så kan
følge eller distancere sig fra.
117 Se bl.a. redegørelsen om beskrivelserne der fungerer som kort. Se I øvrigt Rubiés, 2000.b. p. 10-11,
der påpeger tre elementer, der er vigtige at forholde sig til: Forfatteren, de litterære konventioner, og
receptionen.
68