Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
De fejlslagne såvel som de succesrige forudsigelser må vi ærligt notere os. Hele
fremgangsmåden må være fair og ikke forudindtaget 589.
Dette kan genfindes i den mikrohistoriske arbejds- og
fremstillingsform som de fleste mikrohistorikere forsøger at
efterleve, og som kræver at forskellige mulige fortolkninger og
hypoteser både afprøves og beskrives i den historiske analyse. Det
giver læseren mulighed for både at foretage en vurdering af de
forskellige analysers holdbarhed, og se hvilken implikationssfære,
der er blevet anvendt i afprøvningen af hypotesen. Således bliver
det muligt for læseren, at følge med ind i historikerens
”laboratorium” 590.
Abduktionen er derfor ikke et bevis, men derimod afvejelsen af
muligheder mod sandsynligheder, og skal vælges for sin kreative
styrke frem for dens evne som bevis.
På baggrund af ovenstående præsentation, kan vi konstatere, at det
peircianske tegnbegreb åbner for flere forskellige slags forbindelser
mellem et tegn og dets objekt, og det bliver dermed ikke fanget i den
saussurske arbitrære fælde, hvis yderste konsekvens også bliver at
afvise betydningen af mødet. Her ud over fastholder dette
tegnbegreb fortolkerens (både den nutidige og den samtidige) rolle,
der altid er bundet specifikt i tid og sted, og derigennem mødets
betydning i den peircianske treleddede tegnforståelse, hvis
videnskabsbegreb baserer sig på de kvalitative gæt. Hvor det
kvalitative, i mit tilfælde, er begrænsningen af fortolkningen ved at
insistere på mødets betydning for tegnets form, og hermed både på
en ikonisk, indeksikalsk, og symbolsk forbindelse.
Hvis vi ser tilbage på den paludanske definition af levnsudnyttelse
som teoribåren, kan denne også konkretiseres gennem det
peircianske tegnbegreb, og betegne forholdet mellem objekt og tegn,
som teorier af ikonisk, indeksikalsk og symbolsk karakter. Samtidig
påpeger såvel Peirce i semiotikken og i abduktionen i særdeleshed,
som Paludan i forhold til det funktionelle kildebegreb, at de
udvalgte teorier eller i Peirce´s terminologi hypoteser altid bliver
brugt til at foretage slutninger, der er anvendelige i en vis
589 Ibid. p.162
590 For en diskussion af dette se bl.a. Egholm og Wul, 2000.
284