Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Identitetsbrikker, det fremmed i mødet og i teksten.
genfinde i en del af de humanistiske skrifter, der dominerede i den
italienske renæssance.
Denne homogene fortælling, der i høj grad dominerer især den
første del af Varthemas rejseberetning, undermineres af en række
modfortællinger, der samtidig udfordrer den ovennævnte
forestilling om at være et verdsligt civiliseret menneske.
Modfortællinger.
En del af disse modfortællinger bliver tydelige i rejseberetningens
beskrivelse af Varthemas møde med den kannibalbeboede ø Java.
Det gør sig især gældende for hans verdensbilledes opdeling i
kategorier og parametre. I modsætning til de hedninge Varthema
tidligere har mødt på sin rejse, oplever han på Java en positiv
opfyldelse af civilisationsparametrene, samtidig med at han oplever
det ”umenneskelige” gennem traditioner som kannibalisme. Dette
resulterer i et kollaps og en tydelig sprække i de forholdsvis
homogene kategorier, han indtil da har organiseret verden ud fra,
hvilket bl.a. kan spores i hans opgivelse af sine kategorier og
parametre. Her sniger sig altså de første spor ind til en modhistorie;
nye kategoriseringer opstilles mellem menneske og ikke-menneske,
der så benævnes som vilddyr bestie eller i sammenligning med visse
dyr, som hunde - come i cane.
Denne modfortælling bliver yderligere understøttet i mødet med
portugiserne, hvor kategoriseringen af I gentile – hedningerne som
bestie og cani bliver udvidet til også at gælde for I mori - maurerne,
samtidig med at der i kategoriseringen som ikke-menneskelig
kommer en underkategori til syne, bestie bliver til animali i Etiopiens
tilfælde.
Disse sprækker fremkommer både som konsekvens af det konkrete
møde (også selvom dette kun skulle vise sig at være fiktivt) med de
fremmede, og af den italesættelse han møder af de andre på sin
rejse, især gennem hans bekendtskab med og ophold hos
portugiserne.
Således etableres skellet mellem dem, der er kristne, og dermed
mennesker, og dem, der ikke er kristne, og dermed ikke mennesker.
Et skel kan vi også se i forhold til begrebet om ingegno og fornuft, der
stadig fungerer som demarkationsgrænse mellem mennesker og
dyr. Ved at sætte lighedstegn mellem de, der er kristne og de, der er
292