Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Identitetsbrikker, det fremmed i mødet og i teksten.
Denne narrative form åbner op for, at læseren kan følge mine
hypoteser, og derfor også for at læseren kan være uenig med mine
resultater. Det resulterer selvfølgelig i en underminering af den
autoritet, der ellers kan tillægges forskersubjektet, hvilket også får
betydning for den historiske fortællings status. Fortællingen kan
således ikke forbindes med en endegyldig sandhed, men læseren
kan gennem analyserne vurdere om vedkommende er enig eller
uenig, samt vurdere, hvilke præmisser det er, jeg baserer mine
resultater på. Det kræver en større investering af læserens egen
kritiske sans, samt at jeg i højere grad er nødt til at argumentere
overbevisende for mine valg og fravalg.
Fordelen herved er, at jeg i den historiske fortælling ikke
formmæssigt underminerer de erkendelser jeg har gjort mig om den
historiske fortællings status som kvalitative gæt. Ulempen kan være
at den diskuterende og processuelle fremgangsmåde, på grund af
sin åbne form vil kræve en større investering af læseren og derved
ikke formår at række ud over den fag-interne interesse.
På trods af dette mener jeg, at den udgave af mikrohistorien, som
jeg har bygget min analyse op om, og som jeg har diskuteret, vil
kunne levere et bud på en tredje vej mellem empirisme og
konstruktivisme.
Mikrohistoriens brug af den peircianske semiotik som teoretisk
udgangspunkt frem for den saussurske semiologi knytter an til både
det korresponderende og det kohærente princip, især i forhold til
anvendelsen af mødet som knudepunktet mellem ontologi og
epistemologi, hvilket kvalificerer den teoretiske og metodiske
tilgang som en tredje vej.
306