16.05.2013 Views

Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Læs (pdf) - Historie-nu.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kildebegrebet til debat.<br />

udgangspunkt i den sproglige, men derimod i den kulturelle<br />

vending, der mere specifikt referer til en social konstruktivistisk<br />

tilgangsvinkel 529.<br />

Der er dog en del overlapninger mellem den sproglige vending og<br />

social konstruktivismen, især i deres yderste konsekvens, men deres<br />

udgangspunkts forskellighed finder jeg interessant i forhold til<br />

hvilke mulige veje, der kan følges i forlængelse heraf. Det er<br />

baggrunden for at jeg har valgt at præsenterer dem hver for sig i<br />

første færd.<br />

Denne socialkonstruktivistiske tilgangsvinkel kan med lidt god vilje<br />

samles under 4 punkter. For det første er udgangspunktet, at alle<br />

fænomener og menneskelige handlinger er kulturelt og historisk<br />

specifikke, hvilket danner baggrund for en kulturel relativisme, der<br />

for det andet anser viden som skabt i de sociale processer. Som for<br />

det tredje opfatter den socialt producerede viden som<br />

udgangspunkt for, hvilke sociale handlinger vi kan foretage os, der<br />

for det fjerde foranlediger en kritisk tilgang til generelt accepterede<br />

normer og universalier 530.<br />

At se de historiske fænomener som historisk og især kulturelt<br />

specifikke, er for så vidt ingen nyhed. Det var allerede hvad både<br />

Ranke og Herder gjorde i historismens kronede dage. Hvor disse<br />

fænomener tidligere var kulturelle ved deres henvisning til en slags<br />

metafysisk størrelse, som eksempelvis Herders ”folkeånd”<br />

(Folkgeist), anses det historisk og kulturelt specifikke i den sociale<br />

konstruktivisme som aktivt menneskeskabt, og som bærer aftryk af<br />

sin menneskelige oprindelse, ved at være formet og præget af<br />

menneskelige interesser i en eller flere henseender. Dette har også<br />

dannet udgangspunkt for en de-naturalisering af fænomener, der<br />

tidligere har været anset for ontologiske størrelser. Som eksempelvis<br />

529 Se i øvrigt Victoria E. Bonnell, Lynn Hunt, Steven Feierman og Richard<br />

Biernacki(ed) Beyond the Cultural Turn: New Directions in the study of Society and<br />

Culture.1999. University of California Press. (Herefter Beyond the Cultural Turn, 1999).<br />

530 For disse 4 elementer se Niels Åkerstrøm Andersen: Diskursive analysestrategier.<br />

Foucault, Koselleck, Laclau, Luhmann. Kbh.: Nyt fra Samfundsvidenskaberne 1999.<br />

(Herefter Andersen, 1999) især s. 9-22, han nævner punkterne som: 1, kritisk<br />

indstilling, 2, historisk og kulturelt specificeret 3, sammenhæng ml. viden og sociale<br />

processer 4, sammenhæng mellem viden og social handling. For uddybning se den<br />

efterfølgende beskrivelse. Men også Finn Collins indføring og beskrivelse af den<br />

socialkonstruktivistiske tilgang i Collin og Køppe: Humanistisk Videnskabsteori. ny og<br />

revideret udgave 2003.(Herefter, Collin og Køppe, 2003) p. 247-276.<br />

236

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!