Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Mikrohistorien i mit lys..
Temaer og emner
Det mikrohistoriske emneområde slægter den historiske antropologi
og den ny kulturhistorie på. Denne del af historieforskningen har i
de sidste årtier især fokuseret på kulturelle systemer som
forklaringsramme, og dermed forårsaget en udvidelse af det
historiske emneområde.
Temaerne har spændt fra det lille menneskes historie og den
folkelige kultur til højkulturen. Mikrohistorikerne har i særdeleshed
fokuseret på dynamikken mellem heterogene værdisystemer og
forskellige sociale klasser. Derved har afdækning af logikken i den
for os umiddelbare irrationalitet og sameksistensen af
modsætninger rangeret højt på dagsordnen. Temaerne undersøges
relationelt frem for substantielt, dvs. at i stedet for at afdække
kvindens rolle i det 16. årh. som substans, afdækkes de forskellige
opfattelser af kvindens rolle og de relationer denne rolle blev
konstrueret i forhold til, eksempelvis det juridiske system,
religionen m.v. Man kunne sige, at disse temaer og former for
problemstillinger er udgangspunktet for undersøgelsen i den
specifikke kontekst. I det enkelte studie beskrives den betydning,
udvalgte sociale handlinger har for de aktører, der udfører og
indgår i dem, og i den senere tid også hvorledes betydningerne
beskrives og evt. omformuleres i det samfund, hvori de finder sted.
De konkrete undersøgelser er ikke centreret indenfor et homogent
emneområde, men er derimod en vifte af forskellige emner,
fortrinsvis i tidlig moderne tid. Det er ofte anført - som i forbindelse
med den franske Annales-skole - at det ikke er muligt for
mikrohistorien og de mikrohistoriske metoder at udforske andre
tider end tidlig moderne tid 28. Det er selvfølgelig korrekt, at de fleste
analyser, jeg kalder mikrohistoriske, rent faktisk beskæftiger sig
med ovennævnte periode. Det tror jeg skyldes to ting: For det første
er mange af de metodiske fornyelser indenfor historien udsprunget
af den sparsomme og problematiske kildesituation, som er
tydeligere jo længere tilbage i historien vi kommer, eller jo
“blødere” vores emne er 29. For det andet er den store afstand i tid i
stand til at fastholde spændet mellem det fremmede og det kendte,
28 Se bl.a. George G. Iggers: Historiography in the Twentieth Century. From Scientific Objectivity to the
Postmodern Challenge. 1997 Wesleyan University Press. (Herefter Iggers, 1997).
29 Således har især forskningen i tidsperioden frem til den moderne tid generelt været de
forskningsområder, hvor de fleste metodiske tiltag og overvejelser har haft sit udspring.
27