Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Ludovico de Varthemas legitimeringer.
Han begrunder deres valg om at rejse tilbage, frem for længere mod
øst med følgende begrundelse:
Da vi gennem 9 dage havde opholdt os på denne ø Java, bestemte vi os for at rejse
tilbage, dels p.g.a. det frygtelige ved at de spiser mennesker, dels p.g.a. af den hårde
kulde og da der ikke fandtes flere steder der var kendte [længere østpå], bestemte vi os til
at vende tilbage [hvor vi kom fra] 404.
Samtidig med at Varthema således baserer sine handlinger og
beskrivelser på et rygte, opgiver han det praktiske
videnskabsmands-ideal, om at skulle levere viden om ukendte nye
steder. Han drager ikke videre, netop fordi han ingen information
har om steder øst for Java, de var ikke quasi cognito, næsten kendte.
Hvilket giver anledning til at tro, at Varthema altså i det mindste
havde nogle informationer i forvejen om alle de steder han besøgte
på sin rejse, enten hjemmefra eller opnået, som i tilfældet med Java,
under sin rejse.
At sandhed bliver forbundet med at se ved selvsyn, frem for at
forlade sig på rygter og overleveringer eller tro, viser hvorledes
mere verdsligt funderede forklaringsmodeller, som den
humanistiske, havde vundet frem og blev brugt som legitimering.
Modsat de tidligere rejseberetninger, der især baserede sig på troen,
som fortolknings – og forklaringsmodel.
At Varthema alligevel ikke altid opretholder skellet, men derimod
baserer sig på rygter og overleveringer, når han skal beskrive det,
der for ham er det utænkelige, viser at andre ofte mere religiøse og
modstridende forklaringsformer samtidig havde en vis udbredelse
og anvendelse i Varthemas samtid.
Det er meget sjældent at Varthema forklarer noget som helst, han
beskriver derimod en del og tager udgangspunkt i de ovennævnte
verdslige sandhedskriterier. Men det er tydeligt at se, at når han
enkelte gange forklarer eller begrunder noget som eksempelvis
manglende frugtbarhed, anvender han begrundelsen, at det skyldes
404 Essendo nui in tutto XIIII giorni demorati in la ditta insula Giava, perché parte per
la paura de la crudeltá nel mangiare li omini, parte ancora per li grandissimi freddi,
non ardivammo andar piú avanti, e ancora perché ad essi non ce era piú loco quasi
cognito, deliberammo ritornare indietro. Ibid. p. 295.
169