Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
Gennem den paludanske definition af levnstolkningen, der
understreger levnsslutningernes teoretiske grundlag 508, åbnes
mulighedern for mange forskellige forbindelser mellem den
historiske tekst og den ophavssituation, den stammer fra. Dermed
fjernes levnsudnyttelsen fra dens oprindelige udgangspunkt i en
korrespondens mellem tekst og fortid, idet de teorier der anvendes,
altid anvendes for historikerens regning og således må betragtes
som subjektive konstruktioner, der kan være mere eller mindre
troværdige, men hvis korrespondens er mere tvivlsom.
Men hvorledes kan vi i denne henseende definere de teorier, der
anvendes?
De teorier, der anvendes til at forbinde den historiske tekst med
dens ophavssituation, kan være yderst simple eller meget
avancerede, alt efter hvilken problemstilling, der arbejdes med.
Således kan forekomsten af Varthemas rejseberetning aflæses på
mange forskellige måder. Rejseberetningen kan ses som udtryk for,
at Varthema rejste mod Øst og nedskrev sine oplevelser fra sin rejse.
Hermed kan den teori, der binder tekst og ophav sammen, sagt
meget simpelt, tage udgangspunkt i at forfatterens beskrivelser
stemmer overens med det, han i et givet tilfælde så og oplevede. Der
anvendes således en ”common sense” teori, der tager udgangspunkt
i, at hvis man siger, at man så noget, så gjorde man det nok, med
mindre der er nogle, der kan modbevise det, hvilket vil kræve
inddragelse af teori om sprogets mulige korrespondens. En anden
anvendelse kan betragte Varthemas rejseberetning som et udtryk
for, at det var legitimt at nedskrive sin rejseberetning. Hermed vil
den teori, der binder tekst og ophav sammen i dette tilfælde være
koncentreret om magtrelationer og skabelsen af legitimitet gennem
sociale positioner og roller.
Som det fremgår af de to meget forsimplede eksempler kan de
teorier, der forbinder tekst og ophav spænde vidt, fra den simpleste
”common sense”, til indviklede teorier om magt, diskurs og
betydningstillæggelse. Det centrale er, at lige meget hvor indlysende
vi syntes vore slutninger er, vil de altid være baseret på en form for
teori.
508 Som hos Paludan 1999 og 2001, og hos Claus Møller Jørgensens artikel ”
Kildebegreb, tekst, kontekst”, i Claus Møller Jørgensen & Carsten Tage Nielsen (red).
Historisk analyse – nye teorier og metoder. Roskilde universitetsforlag 2001. (Herefter
Møller Jørgensen, 2001).
226