Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
generation af ”Annales-skolen” 512. Her ansås de forskellige
metaforer og andre organiserende sprogfigurer for at være udtryk
for en fortidig mentalitet, hvilket resulterede i en intensiv
undersøgelse af disse elementer 513.
Det andet niveau er en analytisk tilgang til begivenheder og facts,
hvor disse bliver opfattet og analyseret som tekster. Det kan dreje
sig om krige, retsforfølgelser, tronbesættelser, modreformationen,
den franske revolution m.v. 514. Ved at læse disse begivenheder som
en tekst åbnes der op for et andet analytisk niveau, hvor
begivenhederne sidestilles med ord eller sætninger, der kan
tillægges betydning. Deres betydning etableres på samme måde som
i den saussurske sprogmodel, gennem tegnenes indbyrdes
forskelsrelationer i et fast tegnsystem, hvormed der også skabes en
øget opmærksomhed på relationen mellem form og indhold 515.
Det tredje niveau i den sproglige vending tager både udgangspunkt
i, og rejser diskussionen om den helt fundamentale problematik,
forholdet mellem sprog og virkelighed.
Her forudsættes det, med inspiration fra den saussurske semiologi,
at sprogtegnet etablerer sin betydning gennem forskelsrelationer til
512 Se bl.a. værker som Roger Chartier: The Cultural Uses of Print in Early Modern Europe.
[Eng. Oversættelse] 1988. Princeton. George Duby: The Three Orders. [Eng.
Oversættelse] 1980 Chicago, Le Goff, 1984.
513 Inspirationen hertil blev både hentet i den østeuropæiske semiotiktradition (med
navne som bl.a. Lotman og Bakhtin), hvis udgangspunkt ligger i forlængelse af den
amerikanske semiotiker Charles Sanders Peirce´s tegnteori, men også i den
amerikanske metaforforskning. Se bl.a. George Lakoff og Mark Johnson, Metaphors We
Live By, 1980 Chicago: The University of Chicago Press. Foruden amerikaneren Mark
Turner, der har udgivet The Literary Mind, 1996, New York. Oxford University Press,
fremfor den franske semiologiske tradition, der er rodfæstet i den schweiziske lingvist
Ferdinand de Saussures tegnteori.
514 For en dansk diskussion heraf se bl.a. Kofoed og Hansen i avisen Information i marts
og april 1998, og svarene fra bl.a. Scoccosa og Vammen . For nogle af
mønstereksemplerne på tilgangen kan bl.a. ses i den franske historiker F. Furet:
Interpreting the French Revolution. [Eng. Oversættelse] 1981 Cambridge (Herefter Furet,
1981), foruden den meget udbredte Robert Darnton: The Great Cat Massacre. 1984.
NewYork.
515 Dette har dog samtidig foranlediget en massiv kritik og diskussion af det
formålstjenstlige ved at anvende, især det saussurske, sproglige tegnsystem på alle
andre tegnsystemer. Se bl.a.. Roger Chartiers kritik af Robert Darntons The Great Cat
Massacre fra 1984. i R. Chartier: Cultural History. 1988. Cambridge. Samt hans
problematisering af brugen af begrebet tekst i Chartier, 1982. p. 13-46. især p. 39 og
frem
229