Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Ludovico de Varthemas legitimeringer.
Sprækker og modfortællinger
Således fremstår den ovenstående analyse som rimelig homogen.
Men spørgsmålet er, om det er en erkendelse, som kun den
mikrohistoriske metode kan vriste ud af teksten. Man kunne
forestille sig at tage udgangspunkt i en anden metode, der først
undersøgte det humanistiske tankegods, og derefter ledte efter dette
tankegods i rejseberetningerne fra samtiden. Mon ikke det ville give
mere eller mindre samme resultat? Denne metode ville dog have
svært ved at opdage de små og umiddelbart ubetydelige tegn på
modsætninger og sprækker i teksten, der undergraver
homogeniteten og etablerer modfortællinger.
Mikrohistoriens styrke er især dens fokus på de mange forskellige
stemmer og strategier der er på spil på samme tid, og som er
udgangspunkt for den historiske forandring og dynamik. Derfor
bliver det vigtigt at se på sprækkerne og modfortællingerne
Så er det at jeg må indrømme, at den fine homogene fortælling, som
jeg har konstrueret, kun kunne blive så homogen fordi jeg klippede
en tå hist og pist.
Da jeg undersøgte Varthemas brug af de to helt centrale ord credo og
visto – ”jeg tror” og ”jeg så”, var der allerede nogle gange hvor den
første betydningsetablering, jeg fremanalyserede, ikke helt stemte.
Det var altså allerede, da jeg forsøgte at få afdækket hvilken
betydning disse centrale ord fik i Varthemas tekst, at der viste sig
mere end én mulig betydningstillæggelse og dermed en sprække i
teksten.
Der dukkede faktisk en modfortælling op. Jo længere mod øst
Varthema bevægede sig, jo hyppigere stødte jeg på at han anvendte
credo – tror, frem for at se – vedo. Der er således steder hvor han
anvender ordet credo, når han beskriver folk og skikke, uden at tage
de samme forbehold han ellers tog tidligere i rejseberetningen. Credo,
ændrede her betydning og blev det samme som – jeg ved, credo blev
nu brugt til at understøtte facts, som i nedenstående tilfælde:
Kongen har en guvernør, der dømmer de udefrakommende, men dem fra landet dømmer
selv imellem sig selv og jeg tror de er den værste generation i verdenen. Og når kongen
167