Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Rejseberetningen som genre og model
Han etablerer sin persona som den vestlige noble lærde, der søger
andre samtalepartnere, for derigennem både at udvide sin egen
intellektuelle horisont, men i høj grad også for at belære de vantro
om den rigtige viden.
Pietro delle Valle kan samtidig ses som et markant brud på den
rejselitteratur, der var skrevet ud fra renæssancens tolerante ånd.
Delle Valle forsøger at vække de gamle korsfarere til live igen,
denne gang ganske vist i en moralsk etnocentrisme, der dominerer
de fremmede ihjel, eller i det mindste forsøger på det, hvor delle
Valle er en typisk ”repræsentant” for denne opfattelse. Dette kan
iagttages i hans beskrivelser og sammenligninger af Orienten med
det Europa han selv stammer fra, hvor der er et klart etnocentriskt
fokus 186. Selvom der i delle Valles beskrivelser af især Persien sker
en opblødning af den markante etnocentristiske sammenligning, og
der kan ses en meget større interesse for at lære de andres vaner og
argumenter at kende. Han er dog mest interesseret i sit eget
omdømme i forhold til andre europæiske lærde, og forholder sig
meget nedladende overfor de underste klasser i de forskellige
samfund, samtidig med at han også gengiver og fremstiller sin
arrogance og overlegenhed i forhold til de besøgte steders lærde og
regenter 187.
Således bliver delle Valles rejseberetning især en hyldest til den
europæiske kultur og civilisation og han lægger derigennem
grunden til den turistoplevelse, hvor man rejser til andre steder, for
dermed at kunne understrege og bekræfte det fantastiske og
overlegne ved ens egen verden.
Hermed indvarsler Pietro delle Valle netop bruddet med den form
for rejseberetning, vi så vokse frem i tiden omkring Varthemas
Itinerario som Ranzo, Alberto og Carletto også var en del af.
186 For denne betragtning se bl.a. J.D. Gurney: ”Pietro Delle Valle: The limits og
Perception” fra Bulletin of Far School of Oriental and African Studies. Vol. XLIX, part I,
1986. p. 103-116. (Herefter Gurney, 1986) Men også Guglielminetti, 1967 p. 28-29. Se i
øvrigt delle Valle, hvis rejseberetning er gennemsyret af dette sprogbrug.
187 For en yderligere uddybning at dette punkt se især Gurney, 1986, men også Guglielminetti, 1967,
hvorimod Rubiés, 2000.a ikke på samme måde fremhæver Delle Valle´s arrogance og etnocentricitet.
94