Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
Prudentia også spørgsmålet om, hvorvidt det at være menneske
samtidig indebærer muligheden for at kunne forstille sig og med list
og begavelse at kunne undslippe farer fra det monstrøse fremmede.
Forholdet mellem tankestruktur og skriftlige vidnesbyrd.
Jeg etablerer hele tiden i mine analyser en forbindelse mellem det at
skrive noget på én måde og så tænke det på samme måde, samtidig
med at jeg skelner skarpt mellem, det vi kan kalde Varthemas indre
og ydre kultur 497. Det kunne umiddelbart virke som en modsætning.
Det betyder dog ikke, at der ikke er nogen forbindelse mellem den
indre og ydre kultur. Det er en forbindelse, det er muligt at komme
med nogle sandsynlige bud - kvalificerede gæt på. Men forbindelsen
og bevægelsen mellem de to, er ikke blot en bevægelse fra det ydre
til indre, hvor der efterlades et aftryk, der kun kan forandres af nye
aftryk 498. Forbindelsen er derimod i evig vekselvirkning mellem det
ydre og det indre og fratager således heller ikke selvet enhver
ontologisk status, men insisterer på, at tænkningen herom og
udtrykket heraf altid er valgt ud fra den historisk specifikke
kontekst.
Denne tilgang hviler også på den erkendelse, at de sproglige udtryk
ikke blot kan vælges frit, men derimod må vælges mellem de tids –
og stedsspecifikke muligheder og begrænsninger, der findes i
samtiden.
De kategorier og fortællings - og betydningsmåder jeg søger at
indkredse, indkredser jeg gennem sproget, som er alt hvad jeg har
fra Varthema. Jeg fremanalyserer den betydning, der i den
specifikke tekst kan argumenteres for, kan tilskrives terminologi,
begreber, kategoriseringer, parametre og konnotationer, for på
baggrund heraf at byde ind med kvalificerede gæt på begrundelser
og sammenhænge.
Hvorledes er så forholdet mellem tankemåder og udtryksmåder?
På den ene side er de i samtiden eksisterende udtryksmåder,
begreber, kategoriseringer og parametre m.v. med til at strukturere,
497 Se i øvrigt kap. 6 samt Sandmo, 2001
498 Som til dels kan genfindes i strukturalismen og marxismen, men også er at spore i
New Historicisms selvfashioningsbegreb.
217