Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Identitetsbrikker, det fremmed i mødet og i teksten.
Hans begrundelse for at skrive sin rejseberetning er et ønske om at
glæde og henrykke ”ædle” sjæle. Det begrunder han i, at de ”ædle”
sjæle kan henrykkes gennem nyheder og ny viden. Det er netop
hvad Varthema indsamler gennem egne personlige erfaringer og
leverer som en øjenvidneberetning om det ukendtes karakter
gennem sin rejseberetning. Derfor foretager han heller ingen
moralske vurderinger og forsøger næsten aldrig at forklare de
forunderlige skikke og traditioner, han ser. Dermed etablerer han
sig selv som den uhildede praktiske videnskabsmand, der
indsamler erfaringer til videre behandling samtidig med, at han
indtager rollen som de ædles sjæles udsending.
Denne praktiske videnskabelighed er baseret på opnåelse af
troværdighed og sandhed gennem den personlige erfaring og i
skellet mellem selv at se noget og blot høre herom. Dette skel kan
genfindes i andre tidligere rejseberetninger, men Varthema binder
sin videnskabelighed op på de humanistiske tendenser i tiden, der
netop understregede erfaringsvidenskabernes styrke overfor de
lærdes tankekonstruktioner og derved gjorde indsamling af empiri
til brug for videnskaben til ”alle mands eje”.
Denne ”demokratisering” af videnskabeligheden kan samtidig
genfindes i den del af det humanistiske og stoiske tankegods, der så
alle mennesker som indehavere af fornuft, og i Varthemas udgave
Ingegno. Fornuften ville i sidste ende muliggøre erkendelsen af det
guddommelige, også selvom denne erkendelse ikke nødvendigvis
fulgte de gejstliges forskrifter.
Dette menneskesyn muliggjorde en åben og tolerant indstilling både
til de fremmede og til hvem, der kunne tale om de fremmede.
I forlængelse heraf konstitueredes de fremmede i rejseberetningen
som “de andre”, der var menneskelige skabninger på linje med de
kristne, men endnu ikke gennem fornuftens og ingegno´s kraft var
nået til erkendelsen af guddommeligheden i dens rette skikkelse.
Samtidig tilbød viden om disse andre en udfordring og stimulans
for sjælen, der ville kvalificere dennes erkendelse af
guddommeligheden. Forestillingen om at være et verdsligt
civiliseret menneske var således baseret på en nysgerrighed, der var
åben, tolerant og videbegærlig, og hvis effekt var en stimulering af
sjælen, der kunne opnås gennem fornuften. Dette kan vi også
291