Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Iscenesættelsen af eventyreren.
undvige de farer og forhindringer, han møder i det religiøst farlige
fremmede, som den muslimske tro bliver ikonet på.
Fortællinger om fangenskaber er ikke en sjælden ingrediens i de
mange rejseberetninger, der florerede i tiden 444. Selvom der dog ikke
er fortællinger om fangenskaber i samtidens mest udbredte
fortællinger som John Mandevilles og Marco Polos. Fangenskaberne
er, for det første, med til at understrege det farlige i at rejse ud, og
alle de uoverkommelige forhindringer, som den rejsende kæmper
imod og trodser, hvilket underbygges af Varthemas appendiks, der
fremhæver, at han har udholdt diverse farer m.v. for at kunne
fuldføre denne dannelsens pergrinare 445. For det andet er fangenskabet
med til at positionere tilfangentagerne som de absolut farlige
fremmede. For det tredje er de undslupne fangenskaber i Varthemas
tilfælde yderligere med til at synliggøre og iscenesætte ham som
den snedige kristne, der snyder og giver sig ud for noget andet end
han er overfor de fremmede.
Prudentia og den menneskelige fornuft.
Renæssancen var også en fortsættelse af senmiddelalderens dyrkelse
af hoffet og maskerne, hvor iscenesættelse og forestillelse blev
betragtet som dyder. Det er klart, at i hvert fald i de højere kredse
var folk bevidste om, at de kunne forestille sig for at overleve, eller
for at avancere. I det hele taget var renæssancen en tid, hvor der var
en voksende selvbevidsthed omkring iscenesættelse af den
menneskelige identitet 446.
Samtidig er det værd at bemærke, at Varthema i sin rejsebeskrivelse
af fangenskaberne etablerer list, snyd og snedighed som positive
egenskaber. Forstillelsen og positiveringen af de ovennævnte
444 Se bl.a. tilfangentagelserne af Hans Staden, Mentos Pinto og Odorico di Pordenone,
der beskrives i deres rejseberetninger. Om tilfangetagelser kan behandlingen heraf ses
hos eksempelvis: Michael Harbmeier: Wilde Völkekunde. Anderen Welten in deutschen
Reisenberichten der Frühen Neuzeit. Frankfurt a.m./New York (1994), Martin
Rheinheimer: Der fremde Sohn. Hark Olufs` Wiederkehr aus der Sklaverei. Wachholtz
Verlag 2001, eller Linda Colley: Captives: Britain, Empire and the World 1600-1850, hvis
kronologiske ramme ligger senere end denne undersøgelse, men som på fin vis
påpeger tilfangetagelsens rolle i de mange rejseberetninger hun behandler.
445 Se i øvrigt kap. 6.
446 Greenblatt, 1980. p. 2 og Martin, 1997 p. 1314
193