Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Rejseberetningen som genre og model
Herudover vil jeg især påpege to andre faktorer, der med lidt god
vilje kunne indbefattes i spørgsmålet om anvendelsen af ”den sunde
fornuft” 126. For det første beskrivelsen af de fremmede og
anderledes som mennesker med en sjæl frem for som monstrøse
eller antipodiske væsner. Hvorved den praktiske fornuft, modsat
især den teologiske antipodiske tænkning, vil tage udgangspunkt i
de andres menneskelignende træk, og derved kategorisere dem som
mennesker 127.
I forlængelse heraf følger for det andet ophævelsen af
kristendommens hegemoni i forhold til en moralsk stato di anima.
Hvorved bl.a. hedninge kunne betragtes som lige så, eller mere,
gudfrygtige end de døbte kristne. Man kunne argumentere for, at de
kristne værdier blev erstattet af en moralsk universalitet, således at
det ikke var den kristne syndsforladelse gennem dåben, der bandt
de kristne værdier hos en person, men derimod nogle værdier som
var universelle og som kristendommens grundlag hvilede på, frem
for omvendt 128.
Rejsebeskrivelser og kort.
I det vi i dag benævner den sene middelalder og tidlige renæssance
var der en levende tradition for at skrive rejseberetninger, både på
det italienske fastland og andre steder i Europa 129.
Rejseberetningerne omkring det 12.–13. århundrede var for det
meste meget faktuelle og indeholdt ikke særlig mange personlige
oplysninger eller emotionelle kommentarer fra dem, der skrev
dem 130. De blev således skrevet ud fra en fast tradition, der
indeholdt beskrivelser og kortlægning af praktiske erfaringer i
forhold til rejsen samt de forskellige rejseruter, der skulle beskrives
så præcist som muligt, da de netop skulle tjene som en slags
126 Men som Rubiés dog ikke indbefatter i sin teori om den sunde fornuft, hvorved jeg mener at han
begrænser begrebet og i en vis henseende ontologiserer det.
127 For en uddybning af netop den antipodiske tænkning se nedenstående afsnit i dette kapitel.
128 Det kan derfor siges at være en genindsættelse af den antikke tænkning om naturretten og forløber for
oplysningstidens naturretsdiskussioner, dog med den modifikation, at der allerede fra 12.århundrede fandt
en genopdagelse af Arisoteles sted, som fik indflydelse på forestillingen om grundlaget for retsystemet og
den guddommelige lov.
129 Der blev selvfølgelig også skrevet rejseberetninger mange andre steder end i Europa. Således var der
en meget levende muslimsk tradition for forskellige slags rejseberetninger. Men det der interessere mig
her er især Varthemas europæiske kontekst
130 Se bl.a. Caraci, 1991, der påpeger, at de mere fyldige og kulturelt rigere beskrivelser af pilgrimsrejser
blev indvarslet med Giovanni da Pian Carpines: L´historia mongolarum, fra ca. 1245-47.
72