Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Identitetsbrikker, det fremmed i mødet og i teksten.
mennesker, fratages I mori og I gentile deres tidligere tildelte ingegno.
Selvom Varthema ind i mellem beskriver både I mori og I gentile som
gudfrygtige, påpeger han alligevel det bedrageriske i denne
forestilling i forhold til I mori. I Aden, lang tid før han beskriver Javas
befolkning, fastslår han, at de mauriske hellige mænd er bedragere,
idet de ikke er døbte. Han binder derved etableringen af fornuft og
ingegno til dåben, hvilket understreges yderligere gennem
påpegningen af maurernes hykleri under hans ufrivillige lange
ophold i Calicut, som beskrives efter hans ophold på Java.
Maurernes hykleri skal forstås således at de udgiver sig for at være
troende, men ikke er det, da de ikke har modtaget Guds lys og
syndsforladelse gennem dåben. Varthema har derimod som kristen
intet problem med at udgive sig for andet end det han er, i det
dåben og den rette tro allerede har placeret ham på den
menneskelige side af demarkationsgrænsen. Det er netop gennem
anvendelse af sit ingegno at han ved list, forestillelse og snedighed
kan manøvrere imellem de farlige og hykleriske maurere.
Dette kollaps forstærkes samtidig af Varthemas verdensbillede og
forsøget på at forstå det utænkelige med inddragelsen af et andet
sandhedsparadigme, der ikke fastholder Varthemas tidligere
etablerede videnskabelige skel mellem rygter og selvsyn, men
derimod vurderer og begrunder det utænkelige ud fra religiøse
begrundelser om, hvad Gud kunne eller ikke kunne lide.
Vi kan spore dele af denne forklaringsmodel spredte steder gennem
rejsebeskrivelsen, og derved også før Varthema beskriver Java.
Således forklarer han faktuelle forhold, som manglende vand og
frugtbarhed samt begrundelsen for krigslykke ud fra religiøse
begrundelser om, hvad Gud kunne eller ikke kunne lide. Disse
erfaringer og forklaringer var der ikke plads til i det
sandhedsparadigme, der var baseret på individets sande
observationer og øjenvidneforklaringer, og derfor måtte Varthema
sætte et andet kendt sandhedsparadigme ind i stedet. Her kommer
troen og Guds vilje i højsædet på trods af dens marginalisering i
resten af rejseberetningen. Den religiøse forklaringsmodel bliver
både anvendt, når Varthema forklarer ting, han ikke direkte kan
observere, så som en bys manglende frugtbarhed, og når han skal
gøre rede for det utænkelige som f.eks. kannibalerne på Java
repræsenterer.
293