Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Rejseberetningen som genre og model
hvis fødder vender modsat) tænkning, der aftegnede indbyggerne
som monstrøse i forskellige udgaver 135.
Den antipodiske tænkning og diskussionen heraf var især udbredt i
antikkens skrifter, hvor diskussionen i hovedtræk omhandlede
muligheden for, at der var mennesker på den anden side af jorden. I
den antikke diskussion var det især et spørgsmål om det logisk
mulige i denne opfattelse. Herudover blev den antipodiske
diskussion også ivrigt diskuteret af de forskellige kirkefædre og
andre teologer helt op til renæssancen. Diskussionen var i disse
tilfælde mere en diskussion om, hvorvidt det var muligt at tale om,
at der boede mennesker på den anden side af jorden. I den kristne
og til dels også dele af den antikke tænkning betragtedes den
sydlige halvkugle som ubeboelig, idet den ansås for at være adskilt
fra den nordlige kugle med et brændende bånd, således at det ikke
skulle være muligt at bevæge sig fra nord mod syd, gennem det som
vi i vore dage kalder ækvator. Teologerne og kirkefædrene
diskuterede således hvorvidt det derfor var muligt, at der boede
mennesker på den anden side af dette brændende bælte.
Diskussionen heraf medførte en yderligere diskussion om, at hvis
der levede mennnesker på den anden side af det brændende bælte,
ville disse ikke kunne være blevet frelst gennem Kristus lidelse og
heller ikke nedstamme fra Noah. Et synspunkt der problematiserede
deres status som mennesker, og de blev derfor gerne til
monsterfolk 136.
Hvilket også var hvad aftegningen af diverse monsterfolk i den
yderste O cirkel på datidens T-O kort signalerede. Aftegningen af
monsterfolkene indikerede således, at her var endnu et farligt og
uopdaget land, men vigtigst, at her havde vi at gøre med
menneskelignende væsner, der ikke besad en sjæl og derfor hverken
var troende eller ikke-troende, og ej heller kunne eller skulle
reddes 137.
135
Vedr. den antipodiske tænkning kan både G. Moretti: ”The Other World and the ’Antipodes’. The
Myth of the Unknown Countries between antiquity and the Renaissance”, i W. Haase og M. Reinhold
(eds): The Classical Tradition and the americans. Vol 1: European Images og the Americans and the
Classical Tradition. New York, 1994 p.241-84, foruden Friedman, 1981. p. 38-48, og Phillips, 1994 især
p. 26, 46,48 anbefales som læseværdige. For en nyere dansk opridsning af den antipodiske tradition se
bl.a. Ole Høiris: Den empiriske antropologis oprindelse. Kampen om antipodernes eksistens.
Arbejdspapirer CFK. (2003). Århus Universitet. (Herefter Høiris, 2003)
136
Se i øvrigt Høiris, 2003 p. 3-27
137
Se bl.a.. Phillips, 1994 p. 31.
74