Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Ludovico de Varthemas legitimeringer.
vil blande sig mellem dem, siger de at de ikke bor på landjorden, da de er mænd fra havet
(sømænd) 400.
Jeg tror disse indbyggere er de mest trofaste mennesker på jorden 401.
Denne modfortælling bliver særlig tydelig i Varthemas møde med
Java, der er det yderste af hans rejse både geografisk og kulturelt,
hvor han beskriver deres kannibalistiske traditioner.
Her opgiver han de meget omhyggeligt opbyggede
sandhedskriterier for blot at tro samt handle efter, hvad han får
fortalt af andre, som fortællingen om de kannibalistiske beboere på
Java:
Vi var chokerede over dette, som blev sagt af nogle af de handlende fra landet. ”Stakkels
jer persere. Hvorfor lader I al den dejlige kød blive spist af ormene” 402.
Denne oplysning har den konsekvens at Varthema og hans
rejsefæller sover på skift og skynder sig videre så hurtigt som muligt
for at beholde livet, som han siger:
Da vi havde set skikkene på denne ø, syntes det os længe at blive på den, fordi det var
nødvendigt at holde vagt hele natten af angst for at nogen af de triste indbyggere ville
komme og hente os og spise os. Derfor kaldte jeg på de andre kristne, og sagde, at så
hurtigt som muligt ville vi vende om mod vort fædreland 403.
400 El re tiene un governatore per fare rasone alli forestieri ma quelli della terra se fan
rasone da per loro e sonno la peggior generatione che sia, credo, al mondo e quanto il
re se vol mettere fra loro, essi dicono che disabitarano la terra perche sonno uomini del
mare. Itinerario p. 277-278.
401 Credo che questi abitanti siano li piu e fideli omini del mondo. Se desuden Ibid. p.
196, 275, 280 m.v.
402 Stupefatti nui de simil cose, che fu ditto da alcuni mercadante del paese: poverette
voi Persiani. Perché tanta bella carne lassiate mangiare alli vermi. Ibid. p.293. [og her
skal vi lige huske på, at Varthema rejste rundt under dække af at være perser].
403Avendo nui visto li costumi de questa insula, ce parve non esser molto da dimorare
in essa peroché ce bisognava star tutta la notte a farla guardia per paura de alcuno
tristo che non ce venisse a pigliare per mangiare. Unde, chiamati li Cristiani, li
dicemmo che, al piú presto che potessero, tornassemo verso la patria nostra. Ibid. p.
293-294, Her er det interessant, at Varthema pludselig henviser til at han har SET de
kannibalistiske skikke, efter at han tidligere kun havde fortalt om hvad han havde fået
fortalt. Spørgsmålet er om han derved stadig forsøger at holde fast i det humanistiske
videnskabsparadigme, selvom han gennem fortællingen om Javas kannibalistiske
tendenser, kun refererer til at han har fået det fortalt. Ibid. p. 293.
168