Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Mikrohistorien i mit lys..
Fra det specifikke til det generelle.
Mikrohistorikerne er blevet anklaget for at generalisere ud fra
enkelte ikke-repræsentative “cases”, og at den begrænsede
kildemængde får deres analyser til at fremstå som anekdoter over
partikulære forhold. Spørgsmålet der følgelig rejses, er hvorledes
kan man generalisere fra den enkelte ikke-repræsentativt udvalgte
“case”? Svaret kan, med en lettere omskrivning af Geertz, siges at
være: at mikrohistorikerne godt nok studerer i landsbyer, men de
studerer ikke landsbyerne (Som eksempelvis lokalhistorikerne gør).
Eller sagt på anden måde er det undersøgelsen af
betydningsstrukturer og betydningsproduktion, der er i fokus, når
de enkelte sager og deres partikulære svar på overordnede
spørgsmål undersøges. Desuden ønsker mikrohistorikerne ikke at
generalisere på tværs af enkelte analyser og dermed selv etablere en
form for gennemsnitlighed, men indenfor dem.
Men hvad vil det sige at generalisere indenfor den enkelte “case”?
Som jeg ser det, er dette tæt knyttet sammen med mikrohistoriens
individfokus. Med udgangspunkt i de enkelte “cases” og de enkelte
individer etableres og beskrives de forskellige strukturer, som
betydningsproduktionen og forandringen består af. Således bliver
strukturerne etableret nedefra, på mikroniveau hos de navngivne
individer, og ikke først udtænkt ovenfra for derefter at afprøves på
de enkelte “cases”, som ellers er den gængse metode til at
undersøge og etablere historiske forklaringsmodeller. Fordelene ved
denne form for generalisering er en stor opmærksomhed både på de
dynamiske elementer og på de mange modstridende, men også
sameksisterende strukturer alle kulturer er fulde af.
Men mikrohistorien trækker også på de (makro)historiske modeller,
enten i form af en afprøvning eller afvisning af forskellige generelle
historiske teorier, som bl.a.. gruppen omkring den tyske
mikrohistoriker Hans Medick har formået gennem sit minutiøse
studium af den tyske landsby Laichingen i hans mammutværk:
Weben und Ueberleben in Laichingen 1650-1900 64. En anden anvendelse
af de makrohistoriske fremstillinger er som en sparringspartner, der
64 Således har gruppen af Göttingehistorikere i kredsen omkring Sabean og Medick arbejdet over længere
tid med mikrohistoriske analyser af forskellige tyske landsbyers vej til industrialiseringen, og har her
påpeget, at de gældende teser omkring proto-industrialiseringen, ikke kan iagttages på dette niveau,
hvilket har rejst spørgsmålstegn ved disse mere overordnede teser som makrohistorien typisk har benyttet
sig af. Se bl.a.. Medick, 1996
42