Læs (pdf) - Historie-nu.dk

Kildebegrebet til debat.
for at afdække, hvem og hvad det os (nui), vi møder i hans
beskrivelse, var.
I forhold til kildebegrebet er både det sproglige udtryk og mødet
centralt i denne sammenhæng. Det metodiske greb anvendes til en
aflæsning af tegnene i den historiske tekst, der står i stedet for noget
andet, nemlig det sprogligt formidlede møde (hvilket er firkant 2)
mellem aktøren, her Varthema, og dennes oplevelser (møde 1).
Samtidig fungerer teksten også som tegn på mulige fortidige
italesættelser, og dermed som en sandsynliggørelse af fortidige
begrebslige rammer (og hermed firkant 1), der befinder sig på det
tekstlige niveau, og hvis handlingseffekt, vi som historikere, kun
kan måle på et tekstligt niveau.
Det rejser spørgsmålet om vi så blot skal tage alt, hvad de historiske
aktører siger og skriver for pålydende, og ikke forvente at de kan
have et formål med at dreje eller fordreje det de taler om. I
princippet handler dette om en motivanalyse, der generelt har stået
stærkt i den kildekritiske tilgang, men også om spørgsmålet om
hvorfor de siger, det de gør. Der har i den kulturhistoriske -og den
sproglige vendings tradition været en større interesse i at afdække
hvordan spørgsmålene, fremfor hvorfor spørgsmålene, som gennem
den kildekritiske beretningsudnyttelse abbonnerede på
korrespondens. Spørgsmålene om hvordan indebærer en redegørelse
for en stabil situation, hvorimod hvorfor spørgsmålene indebærer
forklaringsmodeller for forandring. Derfor er både hvordan og
hvorfor spørgsmålene centrale i den mikrohistoriske tilgang.
Spørgsmålet om hvorfor Varthema anvender de forskellige begreber
og narrative strukturer, som han gør, mener jeg ikke kan afdækkes
ved at undersøge hans personlige og psykologiske motiver, hvilket
jeg har diskuteret tidligere. Jeg kan ikke med nogen form for
sandsynlighed påstulerer at Varthemas valg af begreber er
foranlediget af et bestemt personligt motiv, idet jeg argumenterer
for, at de sproglige valg ikke er ubegrænsede i den samtid han
forholder sig til, samt at det, jeg kan afdække gennem en tekst, ikke
er den indre kultur men derimod den ydre kultur 580. Jeg anvender
således de sproglige valg som en indikator for, at der kan foretages
bestemte valg at tale om og betyde både specifikke begreber og
580 For en nærmere uddybning heraf se kap. 6
271